TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Logitech Signature Slim Combo MK950

Logitech Signature Slim Combo er et superslankt skrivebordssæt med mus og tastatur. Og du kan også få et webcam, der fuldender familien.

Af / 28/03/2024 - 12:00
Logitech Signature Slim Combo MK950

Arbejde og privatliv flyder mere og mere sammen. Især når du arbejder hjemmefra. Men Logitech har et bud på, hvordan du både adskiller tingene – og samtidig får lettere ved at gøre begge dele på en gang.

Signature Slim Combo MK950 er et skrivebordssæt, bestående af et helt nyt, superlavt tastatur og en matchende mus. Sættet er designet til at gøre oplevelsen på tværs af arbejds- og privatcomputer mere enkel.

MK950 Combo Graphite ENVR 11175 scaled
Signature Slim Combo MK950. (Foto: Logitech)

”Vi har skabt Signature Slim-tastaturet som den perfekte makker til vores Signature-mus for at hjælpe alle dem, der jonglerer mellem arbejde og privatliv,” siger Art O’Gnimh, som er general manager of the Core Personal Workspace Solutions business hos Logitech.

Signature Slim Combo-sættet indeholder Signature Slim K950 trådløst tastatur og Signature Plus M750 trådløs mus, og begge fås i farverne Graphite og Off-White.

High_Resolution_PNG-Signature Slim Combo M MK950 AMAZON Graphite US INTL High_Resolution_PNG-Signature Slim Combo M MK950 AMAZON Off White US INTL
<
>
Signature Slim Combo MK950. (Foto: Logitech)

Logitech beskriver selv følelsen af at arbejde med Signature Slim K950 “som at skrive på en bærbar.” Vi har prøvet sættet, og det er rigtigt, at tastaturet er lige så lavt, og vandringen på tasterne er lige så kort som på en laptop. Men følelsen af præcision er heldigvis betydelig bedre. Og der er et fuldt numerisk tastatur i rette størrelse og på rette sted. Og selv om musen ligger bedst i en lille hånd, er den også langt mere intuitiv end nogen touchpad.

Annonce

Tastaturet og musen er i sig selv funktionelle og nydelige. Det er imidlertid den medfølgende (downloadbare) software, der åbner nye muligheder. Logi Options+ gør det nemt at skifte mellem arbejde og fritid med genveje som volumenkontrol, play/pause og mute/unmute. Og man kan skifte mellem arbejdscomputeren og den private laptop eller tablet med en tryk på en tast.

Fra Logitech kommer også et ny kamera til hjemmekontoristerne. MX Brio 700 er Logitechs hidtil mest avancerede webcam. Ultra HD 4K-kameraet hjælper dig med at være “til stede” på afstand.

MX Brio Pale Grey MX Brio 700 Graphite
<
>
MX Brio 700. (Foto: Logitech)

MX Brio 700 har 70% større pixels end Brio 4K, der var Logitechs hidtil bedste webcam. Billedkvaliteten og belysningen er desuden AI-forbedret, og der loves dobbelt så god gengivelse af ansigter.

Kameraet kan vippes, så man kan dele sit skrivebord med kollegerne, hvilket automatisk registreres i softwaren, der vender billedet korrekt.

Pris og tilgængelighed

Signature Slim K950 trådløs tastatur kan købes nu. Det samlede sæt koster 899 kroner, mens tastataturet alene kan købes for 679 kroner. MX Brio 700 kan ligeledes købes nu til en pris på 1.699 kroner.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Kinesisk routergigant under lup i USA

Redesign af Apple Magic Mouse i støbeskeen

Røde præsenterer Wireless GO 3

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen