Verden er – i hvert fald for en stund – åbnet igen. Men webmøderne ser det ud til, at vi fortsat må leve med. Dette til trods betaler det sig stadig at gøre noget ved sit digitale udseende. Godt lys er mindst lige så vigtigt som et godt kamera, hvis du vil undgå matte, udtværede farver og billedstøj.
Logitech for Creators er en underafdeling af Logitech, der har specialiseret sig at lave udstyr til indholdsskabere. De introducerer nu Litra Glow, en streaminglampe med såkaldt TrueSoft-teknologi. Hvad der ligger bag betegnelsen, står ikke lysende klart, men lampen loves at have et CRI på 93, hvilket er rigtig flot. CRI (Color Rendering Index) er et udtryk for en lyskildes evne til at efterligne farvebalancen i sollys, der har værdien 100.
Lampen har en indbygget diffuser, der giver et blødt og skyggefrit lys. Ved hjælp af trykknapper på bagsiden kan man justere lysstyrke og farvetemperatur – fra varm hyggebelysning til køligt blålys.
Litra Glow kan monteres på toppen af skærmen på samme måde som et webcam. Men det skal helst være en stationær skærm af en vis størrelse og vægt, da selve enheden er temmelig stor og tung. Med holderen til skærmen monteret, måler lampen 27 cm i højden, hvoraf dog det meste hænger ned bag skærmen, og den vejer 177 gram. Lampen kan roteres og vippes i alle retninger, og den kan løftes yderligere 10 cm i højden.
Hvis man vil lege med indstillingerne, kan lyset justeres via Logitech G HUB-softwaren, hvor man også kan indstille funktionsknapper på sit tastatur til at vælge færdige indstillinger for lys, webcam og mikrofon. Forudsat at alle delene er fra Logitech, naturligvis.
Holder hvad den lover
Selv om Logitech Litra Glow er tiltænkt streamere, kan den med lige så stor ret bruges af almindelige kontorrotter, der bare har brug for at vise sig fra deres bedste side til møder med kolleger, kunder eller familie. Jeg har haft mulighed for at prøve lampen, og den opfylder, hvad den lover. Undertegnede er ikke med et trylleslag blevet en kendt streamer – men ser i hvert fald lidt mere naturlig ud på skærmen.
Lidt klodset
Med sin store holder er lampen noget klodset at få på plads, og den føles lige så plasticagtig, som den er. Men til prisen er der reelt ikke noget at klage over. Lampen strømforsynes og styres via USB-porten, så den optager nødvendigvis en af de alt for få porte på computeren. Her ville det have været en fordel, hvis Logitech havde forsynet den med en ekstra USB-C-port på bagsiden, så man kunne forbinde webcam og lampe med ét kabel, når de alligevel sidder side om side oven på skærmen.
Pris og tilgængelighed
Logitech Litra Glow koster 549 kroner og kan købes fra juli.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer