TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Microsoft giver os en genvejstast til AI

For første gang siden 1994 får vi en ny tast på tastaturet, og den har med kunstig intelligens at gøre.

Af / 06/01/2024 - 10:05
Microsoft giver os en genvejstast til AI

Microsoft Natural Keyboard fra 90’erne fik vi pludselig en særlig Windows-knap ud over Shift, Ctrl og Alt. Nu vil Microsoft introducere en knap til sin seneste satsning, AI-assistenten Copilot. Nu mangler de bare at overbevise producenter og forbrugere om, at det er en god idé.

Det har været et stort år for AI, og Microsoft har været hurtige med deres investering i OpenAI og dermed ChatGPT. Teknologi, som de har lagt ind i Edge-browseren, Bing-søgemaskinen og senest Copilot-assistenten. Microsoft har store planer om at integrere assistenten i alt fra Office til – selvfølgelig – Windows selv. For nylig blev den frigivet til Android og senest til iPhone.

Læs også Hvad pokker er Copilot? Nu er Microsofts nye assistent blevet lanceret, og sådan her er det meningen, at den skal fungere.

Deres stærke tro på den nye assistent er tydelig, når de nu vil have computerproducenterne til at tilføje en særlig Copilot-knap til deres tastaturer. Noget, der for eksempel aldrig skete med den tidligere assistent Cortana. Vi gætter på, at tanken er, at man hurtigt skal kunne tilkalde assistenten med et enkelt tastetryk.

Microsoft har udgivet en kort video, hvor vi ser den nye tast mellem piletasterne og højre Alt-knap. Et sted, hvor der ofte er en menuknap, en højre Ctrl-knap eller en ekstra Windows-knap. IT-mediet Ars Technica spurgte Microsoft, om tasten bliver obligatorisk, hvortil de svarede, at det ikke er tilfældet lige nu, men at de forventer, at den kommer på Windows 11-tastaturer “med tiden”.

Spørgsmålet er, hvor gennemtænkt det er at gøre noget så drastisk med tastaturerne for en funktion, der er så ny. Vi ved ikke engang, om forbrugerne vil ønske at bruge Copilot. Risikoen er, at vi står tilbage med en masse tastaturer med en unødvendig knap som en konstant påmindelse om en mislykket satsning.

Annonce
Læs også Farvel til Cortana Stemmeassistenten, som dukkede op i Windows Phone, fører en hensygnende tilværelse og er nu - næsten - død.

Læs mere på Microsofts Blog.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!