Lenovo benyttede MCW 2024 til at fremvise stribevis af PC’er til hjem og kontor; PC’er, der snart kan købes. Og som alle var nye generation af velkendte modeller. Men den mest opsigtsvækkende nyhed på standen i Barcelona var en konceptmodel, der måske engang i fremtiden bliver et kommercielt salgbart produkt: Den glasklare, genenmsigtige Crystal-PC.
Crystal-laptoppen, der bærer det formelle navn ThinkBook Transparent Display Laptop Concept, er en futuristisk bærbar computer med gennemsigtig 17,3-tommer Micro-LED-skærm. Den kantløse skærm, gennemsigtige tastaturområde og “svævende” fod får næsten computeren til at forsvinde.
Micro-LED-skærmen har i følge Lenovo en lysstyrke på 1.000 nit og og høj nok kontrast til at blive brugt udendørs. Men den gennemsigtige skærm havde af god grund mindre kontrast til omgivelsene.
Den gennemsigtige skærm giver mulighed for at smelte det digitale og det fysiske miljø sammen og vise billeder “frit i luften”. Noget, vi har ventet på siden Blade Runner i 1982.
Vikeligheden – med undertekster
Lenovos vision med Crystal-PC’en går længere end til fritsvævende billeder. Ved hjælp af Artificial Intelligence Generated Content (AIGC) skal den gennemsigtige åbne for interaktion med fysiske objekter, hvor man på skærmen vil kunne se ekstra information om objekterne overlejret. En pen og tegnebræt giver mulighed for at interagere kreativt med den blandede virkelighed.
Der er ingen oplysninger om, hvornår – om nogensinde – den gennemsigtige PC vil kunne købes.
ThinkPad T-serien
Anderledes håndgribeligt virkelige var de nye modeller i ThinkPad T-serien, der er en af Lenovos mest succesrige bærbare computere. Her havde Lenovo femte generation af ThinkPad T14, T14s og T16 med i Barcelona. En nyhed er “Communications Bar” i toppen af skærmen, der huser et 5 Mp-kamera, støjreducerende mikrofoner og også fungerer som håndtag til åbning.
De nye ThinkPad-modeller vil kunne købes med Intel Core Ultra-processorer og op til 64 GB RAM og 2 TB lager. ThinkPad T14 Gen 5 fås med skærmopløsning op til 2,8 K OLED, mens den større ThinkPad T16 Gen 3 fås med op til 4K OLED-skærm.
ThinkBook 14 2-in-1 Gen 4 – Intelligent 2-i-1
Men det hele handlede dog ikke om arbejdspladsen. Lenovo har også PC’er til hjemmekontoret. Her viste man generation 4 af ThinkBook 14 2-in-1, der er har 360-graders skærm. Selv om hængslet går hele vejen rundt, er PC’en slank som en normal ultrabook.
ThinkBook 14 fås med Intel Core Ultra-processorer og op til 64 GB RAM og 2 TB lager.
ThinkVision M14t Gen 2 Mobile Monitor er en sjov og praktisk fritstående 14″ touchskærm. Skærmen tilkobles med USB-C og kan bruges med både PC og mobil.
Produktnyhederne i ThinkPad og ThinkBook-serien, samt ThinkVision-skærmen kan alle købes fra maj. Priser og nøjagtige specifikationer er ikke tilgængelige endnu.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer