Når viljen tager overhånd

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En stor del af produktnyhederne i Lyd & Billede er baseret på pressemeddelelser, som vi modtager fra producenterne eller deres pressebureauer. Hvis udstyret virker interessant, bestiller vi det muligvis ind til en senere test, hvor det så vil blive vurderet kritisk. Men når det gælder hurtige produktnyheder, er vi som oftest nødt til at nøjes med de oplysninger, vi får gennem pressemeddelelsen.

Det siger sig selv, at producenterne er begejstrede for deres egne produkter. Og da formålet er at få solgt så mange produkter som muligt, vil de og pressebureauerne gøre alt for at fortælle, at netop dette produkt er den mest epokegørende og livsændrende opfindelse, siden ilden, hjulet og det skiveskårne toastbrød. Også selv om det måske bare handler om en mus, der nu kommer i en ny farve.

Sådan er spillets regler. Og som teknologijournalister er det vores opgave at udvælge og formidle de nyheder, som kunne være nyttige for læserne. Og helst i et mere nøgternt og faktuelt sprog, end vi selv modtog informationerne i. Derfor er en del af den daglige rutine at barbere de største og mest luftige superlativer væk.

Her tænker jeg ofte på en novelle fra 1948 af science fiction-forfatteren Jack Finney: “Cousin Len’s Wonderful Adjective Cellar.” Novellen, der på dansk er kommet i novellesamlingen “Tidens ur,” handler om en teknisk indretning, der automatisk støvsuger en tekst for tillægsord og biord. Jo tættere den føres hen over teksten, desto tungere og svulstigere vendinger kan den fjerne.

Den er bare firkantet

Sådan en opfindelse har jeg desværre ikke, så når for eksempel Sony med jubel i stemmen fortæller, at deres nye bluetoothhøjtalere har X-Balanced højttalerenhed og Dual-passive radiatorer. Så må jeg selv forklare, at højttalerenheden er firkantet i stedet for rund. Og at der er to slavebasser. Så det handler altså ikke om radiatorer, hvor der er lukket for varmen. I markedføringens forunderlige verden bliver en aflang åbning ligeledes til en Line Shape Diffuser…

En velkommen oplevelse med blødere tonalitet

Intet slår dog det stykke knækprosa, der tirsdag dumpede ind i den redaktionelle brevkasse. På flere sprog endda. Denne gang er det Logitech, der har indåndet lidt for meget helium fra partyballonerne.

Det handler om en ny serie af spiludstyr. Men produkterne bliver overdøvet af de svulstige ord:

“For at imødekomme muligheder omkring tilgængelighed brød teamet væk fra de typiske skarpe kanter, sorte farver og æstetik for at skabe en mere velkommen oplevelse med blødere tonaliteter, gennemsigtige materialer og beroligende out-of-box belysning.”

Hwa’?

“Den nye kollektion er designet til at være kønsinkluderende, ikke kønsekskluderende, og imødekomme behov og ønsker hos kvindelige gamere, samtidig med at den appellerer til alle gamere, der leder efter et legende design og kurateret oplevelse.”

Nåh…

Bag det mildt sagt oppustede nonsens gemmer sig historien om, at Logitech gerne vil lave udstyr, der henvender sig til andre end gammeldags, klassiske nørder. Så vidt vi kan læse, vil de gerne nå ud til kvinderne. Og sikkert også til alle andre kønsidentiter, selv om disse ikke nævnes specifikt. Og al respekt for det formål. Varation er godt!

Resultatet er blevet en serie af udstyr i et design, der ligger et sted mellem Teletubbies og japanske subkulturer som Kogal og Kawaii. Vi taler pastelfarver og bløde former. Og for at virke ekstra trygge udsender enhederne et blidt diffust lys.

Hvilket jeg ville ønske, at de havde sagt. Der er intet galt i at forsøge at udvide kundekredsen. Det er de fleste producenters drøm. Men hvis målet er at inkludere flere, så lad dog være med at skræmme folk væk med oppustet sludder. Produkterne taler bedre for sig selv.

“Det er jo bare noget MDF…”

Heldigvis er ikke alle produktpræsentationer lige forblommede. Englænderne er særlig gode. Som når Bowers & Wilkins’ markedsføringschef, Andy Kerr, bliver spurgt om  materialevalget i en højttalerfod:

“Altså, det er jo ikke aluminium vel? Det bruger vi i vores dyre modeller. Men det her er bare en MDF-plade. Men den er solid – og den er fin til prisen”

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.