Netgear lancerer Orbi 970: Det vildeste mesh-netværk, vi nogensinde har hørt om. Med Wi-Fi 7. Naturligvis.
Hvad er Wi-Fi 7?
Med Wi-Fi 6 fik vi et bedre netværk med flere datastrømme på hver antenne. Og med muligheden for at fusionere to 80 MHz-kanaler og dermed fordoble båndbredden til 160 MHz. Hvilket igen fordobler kapaciteten af en enkelt datastrøm.
Så kom Wi-Fi 6E med et nyt 6 GHz-bånd. Med 160 MHz båndbredde helt for sig selv og frit for trådløs støj – som 2,4 GHz- og efterhånden 5 GHz-båndene er udsat for på grund af tung trafik.
Wi-Fi 7 er den nye landvinding, hvor man på 6 GHz-båndet kan slå to 160 MHz-kanaler sammen til 320 MHz båndbredde på en enkelt transmission. Det fordobler også antallet af datastrømme op og ned – fra 8×8 for Wi-Fi 6 og Wi-Fi 6E til 16×16 for Wi-Fi 7. Med en teoretisk kombineret hastighed på 46 Gbit/s! Desuden er systemforsinkelser (ping-tid) meget lavere med Wi-Fi 7.
Ikke først, men bedst?
Netgear er ikke de første til at tilbyde Wi-Fi 7 mesh-netværk, selv om de allerede har nogle routere, der understøtter det. På mesh-fronten har vi dog set TP-Link og andre lancere flere mesh-systemer med teknologien. Men nu slår Netgear til med Orbi 970-serien.
Den sammenlagte maksimale hastighed for hele systemet opgives til at være 27 Gbit/s. Du kan tilslutte helt op til 200 forskellige enheder, hvilket åbner nye døre for, hvad et smart hjem kan være.
Trådløs backhaul
Netgear har altid bestræbt sig på at levere det mest stabile mesh-netværk til folk, der bruger trådløs forbindelse mellem routeren og satellitterne (backhaul). Med Orbi 960 blev der brugt en dedikeret 5 GHz backhaul-kanal. Orbi 970 kører derimod på to kanaler: en 5 GHz og en 6 GHz, hvilket tilsammen giver en trådløs båndbredde på 10 Gbit/s. Systemets Smart Connect-funktion opretter automatisk forbindelse til det hurtigste Wi-Fi-bånd for hver tilsluttet enhed.
Vi vil dog altid anbefale kablet backhaul, hvis du har mulighed for det. Med andre ord et netværkskabel mellem alle satellitterne. Med Orbi 960 var det kun muligt at trække et kabel mellem to af enhederne, f.eks. routeren og en af satellitterne. Andre producenter giver mulighed for at trække et kabel i stafet mellem enhederne, da de har både en indgang og en udgang. Men Orbi har kun ét stik til backhaul, som så bliver et låst loop mellem to enheder.
Vi ved endnu ikke, om Orbi 970 har samme system, for det står der ikke noget om i pressemeddelelsen – og der er heller ingen billeder af bagsiden af produkterne endnu. Men lad os håbe, at det bliver ændret denne gang.
Det vi ved er, at routeren har en 10 Gbit/s internetport samt en 10 Gbit/s og fire 2,5 Gbit/s Ethernet-porte. Hvis en af 10 Gbit/s-portene kan bruges til backhaul, betyder det, at Orbi-systemet faktisk kan give kablet backhaul til alle enheder. Lad os håbe det.
Netgear Orbi 970: Pris og tilgængelighed
Netgear Orbi 970 kommer i følgende pakker, hvor det dyreste system koster næsten 20.000 kroner! Priserne er som følger:
- RBE973SB / RBE973S – Router og 2 satellitter: 18.599 kr.
- RBE972SB / RBE972S – Router og 1 satellit: 13.099 kr.
- RBE970B / RBE970 – Ekstra satellit: 6.899 kr.
Produkterne kommer senere på året.
Mere info: netgear.com
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer