Kravene til Wi-Fi i moderne hjem er steget drastisk, og flere og flere steder kan nu forsynes med internet med hastigheder over én gigabit. Med flere og flere tilsluttede enheder, den voksende popularitet af 4K og endda 8K videostreaming, for slet ikke at nævne det faktum, at du nu sidder og downloader spil online mange gigabyte ad gangen, skal Wi-Fi-teknologien også gerne kunne følge med.
10 gigabit port
Wi-Fi 7 bygger på Wi-Fi 6E ved at tilbyde endnu højere hastigheder og ydeevne. Netgear Nighthawk RS700S er udstyret med en 10 Gbit/s internetport, hvilket er ti gange så stor båndbredde i forhold til, hvad der hidtil har været almindeligt. Den har også en række LAN-porte til kablet forbindelse til flere enheder.
Nighthawk RS700S har et slankt design, mens antennerne på indersiden skulle have ekstra høj ydeevne, specielt lavet til 6 GHz-båndet og 320 MHz-båndbredden.
Wi-Fi 7 til 200 enheder
Routeren har 360 graders dækning og understøtter op til 200 tilsluttede enheder på samme tid, over et dækningsområde på op til 250 kvadratmeter.
Udover multi-gigabit netværkshastighed på hjemmenetværket, kan du også tilslutte en USB-harddisk til netværkslagring og nem deling af store filer.
Netgear Nighthawk RS700S: Tilgængelighed og pris
Netgear Nighthawk RS700S kan købes i slutningen af oktober, men hvis du troede, det ville være billigt, så må du tro om igen: 6.899 kr. er prisen for denne router.
Mere info: netgear.com
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer