TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nu forsvinder dine goo.gl-links

Googles tjenste, der har givet os korte weblinks siden 2009, er fortid om et år. Og lukningen begynder nu.

Af / 22/07/2024 - 11:06
Nu forsvinder dine goo.gl-links

Google har siden 2009 givet brugerne mulighed for at trylle alenlange URL’er om til korte adresser, der er nemmere at sende i beskeder. De forkortede webadresser er en streng af tegn, der ender med bogstaverne “goog.gl”.

I tjenestens femten år lange levetid, er de korte adresser blevet populære. Men nu er det slut. Faktisk har enden været i syne længe, da Google allerede i marts 2019 lukkede for at skabe nye korte links. Men de kortlinks, der allerede var lavet, har hidtil fortsat med at fungere.

Også dette slutter snart. Så hvis du selv har brugt goo.gl, eller du har vigtige links i dine bogmærker, som ender på goo.gl., så er det tiden at få dem opdateret. Fra 23. august 2024 vil brugere, der klikker på et Google-kortlink, blive advaret om, at tjenesten er ved at lukke. Og om et år er det helt slut med goo.gl. Fra 25. august 2025 forsvinder linkene helt, og man bliver i stedet mødt med den berygtede “404 – siden findes ikke” fejlmeddelelse.

Det skriver teknologimediet The Verge.

Det er altid en smule trist, når en af de gratis tjenster, som vi har vænnet os til, forsvinder. Og Google har gennem årene givet os mange gratis gaver – herunder ikke mindst deres alt dominerende søgemaskine. Og de er i mellemtiden selv blevet et af verdens mest profitable firmaer, da intet i verden er helt gratis.

Annonce

Kort – men også ugennemskueligt

Nedlukningen af goog.gl ser vi dog ikke kun som en ulempe. For imens de korte links har været nemmere at kopiere og videsende, har de også været komplet ugennemskuelige. Den eneste måde at finde ud af, hvor et forkortet link fører hen, er at klikke på det. Hvilket har gjort dem til et populært værtøj blandt internetsvindlere, der hævder at være din bank, din IT-chef eller en hidtil ukendt velgører. Bare klik her, så bliver alt godt…

Personligt vil jeg aldrig klikke på et kortlink, før jeg har dobbelttjekket, at afsenderen er, hvem de giver sig ud for. Og om nødvendigt spurgt dem direkte om, hvad det handler om.

Hvis du alligevel savner muligheden for at forvandle lange URL’er til korte, kryptiske koder, tilbyder for eksempel Bitly en tilsvarende service. Som i øvrigt også benyttes flittigt af både lovlige og kriminelle brugere.

Læs mere om nedlukningen hos Google

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!