TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nye CPU’er er langsommere end dem fra sidste år

Hver ny generation af computere plejer at være hurtigere end den foregående - men ikke i år. Hvad er der galt?

Nye CPU’er er langsommere end dem fra sidste år

Processorgenerationer kommer og går. Men hver ny CPU bliver hurtigere end den, som den afløste. Sådan har det været siden processorens barndom, og Intels grundlægger, Gordon Moore, formulerede endda udvikingstakten i sin „Moores lov‟, der siger, at kompleksiteten og ydeevnen i nye processorer fordobles hvert andet år.

I takt med at størrelsen på kredsløbene nærmer sig grænserne i fysikkens love, er stigningstakten mindsket de senere år.

Men udviklingen er aldrig gået baglæns. Ikke før nu.

Læs også : Lyset redder Moores lov i de kommende år Moores lov har været i fare for at blive ugyldig, fordi grænserne for, hvor hurtige og små, man kan gøre transistorer, har nærmet sig. Nu rykkes grænsen ved at bruge lys i stedet for elektricitet.

PassMark, der laver et af de mest udbredte benchmarkprogrammer, har i mere end 20 år ført statistik over hastighedsudviklingen på processorer. Tallene kommer fra de over hundrede tusind tests, der hvert år udføres overalt i verden. Herunder vores egne på L&B Home. Så det statistiske materiale er bestemt i orden. Og udviklingen for 2025 går i den gale retning!

Kurven er knækket

De PC’er, der er er blevet målt i den første måned af 2025, var i gennemsnit langsommere end sidste års modeller. Størst er faldet for bærbare computere, hvor de i gennemsnit var 3,4 procent lansommere end PC’erne i 2024. For stationære PC’er er faldet kun 0,5 procent, men det er stadig en overraskende udvikling. Eller man skulle måske sige afvikling.

Annonce
CPU hastighed falder
(Grafik: PassMark)

Tallene stammer fra hastighedsmålinger foretaget på henholdsvis 25.541 laptops og 47.810 stationære computere i 2025. Sidste år blev PassMark-testen brugt på 101.316 laptops og 286.053 stationære PC’er. Da målingerne er foretaget på PC’er af alle slags, er der heller ikke tale om effekten af for eksempel en mindre vellykket processorgeneration fra Intel.

Om udviklingen er permanent – og du dermed skal i gang med at hamstre vintage-processorer – er det for tidligt at sige. Det må de kommende måneder vise. Men mange af de målte PC’er er af allernyeste generation – hvor lavere strømforbrug og længere batteritid har været mere i fokus end nogensinde før.

Kilder: PassMark, Tom’s Hardware

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?

Problemer med dit ny GeForce-kort? Her er måske løsningen

Nye computere til skoletasken

Tophastighed til middelpris

Verdens letteste Copilot-laptop

Lenovo: Skærmen vokser med opgaven

Asus frigiver Copilot+ kompatibel PC