For få uger siden løftede Apple sløret for den nyeste udgave af deres 24-tommers iMac, som nu kommer med den kraftfulde M3-chip. Til vores store overraskelse fortsætter denne model dog med at anvende Lightning til det vigtigste tilbehør. Nemlig Magic Mouse, Magic Keyboard, og Magic Trackpad, der alle fortsat vil skulle tilsluttes computeren via den gamle standard i stedet for USB-C.
Den nye iMac adskiller sig dermed fra det seneste iPhone 15 sortiment og andre opdaterede Apple-enheder, som iPads, AirPods Pro (2. generation) og Apple Pencil, der alle nu har taget USB-C til sig.
Så det kan undre, at Apple har valgt at gøre en spritny, opdateret version af deres populære alt-i-en computer afhængig Lightning, når nu computeren ellers kommer med M3-processor samt det nyeste macOS Sonoma.
Selve iMac’en kommer med hhv. to Thunderbolt/USB 4-porte eller to Thunderbolt/USB 4-porte samt to USB 3-porte afhængigt af model, men leveres altså med Magic Mouse og Magic Keyboard med Lightning-porte. Derfor er der også ét styk USB‑C til Lightning-kabel med i æsken, og hvis man vil kunne tilslutte både mus eller trackpad samt tastatur samtidig, må man investere i yderligere adapter-kabler.
Med andre ord skal du være forberedt på at jonglere mellem to forskellige typer kabler; Lightning for de nævnte typer tilbehør og USB-C for stort set alt andet, hvis du investerer i Apples nyeste iMac.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer