Det må jo komme. Under årets virtuelle CES-messe har LG afsløret deres planer for en ny 31,5 tommers OLED PC-skærm. Det betyder, at sort virkelig er kulsort, og dermed meget større kontrast, end vi er vant til fra LCD-paneler.
Det skyldes, at hver enkelt pixel er sin egen lyskilde – i modsætning til LCD, der bruger bagbelysning, som aldrig kan give et helt jævnt sortniveau, og uanset om panelteknologien hedder IPS, TN eller noget helt tredje, er det LCD, der er den grundlæggende teknologi. Her adskiller OLED sig altså fundamentalt fra de andre, fordi sort gengives ved fravær af lys. Altså 100 procent.
UltraFine OLED Pro
LG-monitoren går indtil videre under navnet UltraFine OLED Pro. Skærmen har HDR og viser hele 99 procent af DCI P3-farverummet for biograffilm og lige så meget af Adobe RGB – hvilket ikke mindst er vigtigt for dem, der arbejder med foto og grafisk design.
Indtil videre er den eneste officielle info, vi har, en video. Der er ikke kommet nogen oplysninger om opdateringsfrekvens, men da der bl.a. bliver vist brug af VR, tror vi ikke, at den har mindre end 144 Hz.
Du kan se videoen herunder.
Pris og tilgængelighed
Vi ved ikke noget om lanceringstidspunkt eller pris endnu, men da det er en skærm rettet mod professionelle brugere, er der ingen grund til at tro, at den bliver billig.
Sandsynligvis vil den konkurrere med andre professionelle skærme såsom Asus PA32UCX med Mini-LED, som vi har fået ind til test og vil komme med en vurdering af meget snart.
1 kommentar til “CES 2021: OLED PC-skærm fra LG”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
En Pc skærm med OLED nam nam MEN hvad med BurnIn ??
‘for på en pc er der jo meget ofte mange stationære menuer det meste af tiden hvad med dem ????