Samsung har i dag annonceret, at Samsung Chromebook 4 lanceres på det danske marked i sommeren 2020. Dette er den første af Samsungs Chromebooks, der vender tilbage til Danmark og er et supplement til den for nyligt lancerede Galaxy Book-familie, der består af Flex, Ion og Book S.
“Vi er glade for at udvide vores sortiment af bærbare computere med Chromebook 4 på det danske marked. I forbindelse med vores comeback fokuserer vi udelukkende på bærbare computere, som brugerne virkelig efterspørger – de skal være tynde, lette, stilrene og have en lang batteritid og høj ydeevne, så de passer til ethvert behov, uanset om man bruger sin computer på arbejdet eller i fritiden. Med Chromebook 4 får man også adgang til alle fordelene ved Googles software og økosystem,” siger Claus Holm, IM Director og Country Manager for Samsung Danmark.
Den nye Samsung Chromebook 4 har 32 GB eMMC-lager, 4 GB RAM og en Intel Celeron-processor N4000. Desuden er skærmen på 11,6″, mens vægten er holdt nede på 1,18 kg. Ifølge Samsung holder computeren strøm i godt 12 timer.
Samsung Chromebook opfylder Military Standard MIL-STD-810G, hvilket betyder, at den opfylder otte militære standarder, der er sat af US Military. Disse måler modstandsevnen mod ekstreme temperaturer, støv og stød. Med andre ord kan Samsung Chromebook 4 tåle at komme med i skoletasken eller en tur med ud i parken.
Pris og tilgængelighed
Samsung Chromebook 4 har salgsstart i Danmark i start august og har en anbefalet pris på 2.500 kroner.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer