TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Se alle PC-nyhederne fra CES

Der var selvfølgelig masser af computernyheder i Las Vegas. Her er de mest spændende af dem.

Af / 07/01/2022 - 12:00
Se alle PC-nyhederne fra CES

Antallet af computere og computerprodukter, som er præsenteret på techmessen CES er svimlende, og det er umuligt at omtale alle. Her har vi imidlertid samlet en buket af de mest bemærkelsesværdige.

Hele PC’en er en skærm

Den mest spændende PC-nyhed på CES stod Asus for. ZenBook 17 Fold OLED er en helt dækket af skærm! Den 17 tommer store OLED-toucskærm kan foldes helt ud og bruges som tablet eller åbnes, sådan at den nederste halvdel bruges som tastatur. Når skærmen er foldet sammen, fylder computeren som en kompakt 13″ ultrabærbar. Der medfølger desuden et trådløst tastatur, så man kan bruge hele skærmen som skærm.

Vi har ikke andre oplysninger om maskinen end skærmopløsningen, som er 2,5K  i udfoldet tilstand. Eller to 12,5-tommers Full HD-skærme, når enheden er foldet på midten. ZenBook 17 Fold OLED er ikke klar til salg endnu. Men der tale om et rigtigt produkt, og ikke bare en konceptmodel. Og vi vil naturligvis slå en klo i den til en test, når maskinen forhåbentlig kommer til Norden senere på året.

Zenbook 17 Fold OLED UX9702
Asus løber med prisen for mest sexede foldbare! En 17″ OLED-skærm, der kan foldes sammen til en 14-tommers PC. (Foto: Asus)

Ultrabred Lenovo-laptop

Også Lenovo har fundet ud af, at der skal mest mulig skærm til. ThinkBook Plus Gen 3 har den mest ekstreme widescreen, vi endnu har set på en bærbar PC. Imens andre producenter udstyrer deres PC’er med 16:10 skærme for at få plads i højden, har Lenovo valgt en skærm i 21:10-format. Og da kabinettet takket være den ultrabrede 3K-touchskærm bliver hele 41 cm i bredden, er der blevet plads til en ekstra 8-tommers touchskærm ved siden af tastaturet. Selv om computeren er stor som en amerikanerbil, er vægten alligevel under to kg. Priserne starter overraskende lavt ved USD 1399, hvilket burde give en danske pris omkring 14.000 kroner.

02 ThinkBook Plus Gen 3 Hero Thin And Sleek
Lenovo præsenterede denne flydermodel af en PC. Med 21:10-skærm. Og en ekstra 8″ skærm ved siden af tastaturet. (Foto: Lenovo)

Superskarp XPS

Dell præsentrede ingen PC’er i overraskende formater. Faktisk var den mest interessante maskine den allermindst overraskende. Nemlig endnu en generation af ultrabooken Dell XPS 13, denne gang med et Plus tilføjet. Den nyeste udgave har 13,4″ skærm i (op til) 4K-opløsning (3840 x 2400 pixels). Maskinen er 15,3 mm i tykkelsen og vejer 1,2 kg.

Annonce
dell xps 13
Dell XPS 13 er en gammel kending. Faktisk blev første model lanceret helt tilbage i 2007. Men den nye generation er den slankeste hidtil. (Foto Dell)

Stationære HP’er til hjemmekontoret

HP havde PC’er med til alle grupper. Til erhvervsbrugerne var der superlette nyheder, ikke mindst i form af HP Elite Dragonfly G3, som er en 13,5″ PC på (lige) under 1 kg. Den fås med op til 12. generations Intel-processor, 32 GB RAM og 2 TB lager. Prisen får vi at vide, inden den kommer i handelen i marts.

Til privatbrugerne plejer svaret at være bærbare. Men her præsenterede man, ret overraskende, en stationær PC, HP Envy Desktop. Den fås med processorer fra Intel Core i5 og op til i9 og med alt fra 8 GB til 128 GB RAM. Så forvent priser fra helt lave til helt høje.

HP ENVY Desktop PC lifestyle 2
HP Envy Desktop – sandsynligvis til indholdsskabere på hjemmekontoret. (Foto: HP)

Hos HP kunne man dsuden finde nye stationære Omen-PC’er. Topmodellen er Omen 45L, der kan fås med op til 12. generations Intel Core i9 eller AMD Ryzen 9. Og dertil op til Nvidia GeForce RTX 3090 (men uden “Ti” på bagsmækken). Der blev ikke annonceret nye gamingbærbare men til gengæld en 27-tommers HDMI 2.1-skærm til konsolfolket. Omen 27u 4K lover 4K-opløsning med 120 Hz opdateringshastighed.

OMEN Lifestyle 3
Omen 45L stationær PC og Omen 27u 4K skærm. Hos HP kan man nu også se HyperX-tilbehør, da HP købte HyperX i 2021. (Foto: HP)

Et ægte computerbord!

Las Vegas er også hjemsted for drømme og fatamorganaer, og hos Razer har de givet designerne frihed til at tænke langt ud af boksen. Project Sophia er et designkoncept for, hvad der kunne verdens første helt bogstavelige computerbord (eller skrivebords-PC, om man vil). Bordet skal kunne opbygges og tilpasses med moduler efter behov. Så som ekstra skærme, lydmiksere, touchpaneler med mere. Og selvfølgelig computerkraft. De op til 13 moduler vil i følge visionen kunne klikkes magnetisk fast på undersiden af bordet. Og så skal det hele selvfølgelig fuldendes med en 65-tommers skærm. Det er givetvis for vildt til at kunne blive virkelighed – men man har da lov at håbe. En af sidste års visioner, Project Zephyr, blev senere virkelighed.

09 Creator setup 2
Sådan forestiller Razer sig fremtidens skrivebordscomputer. (Grafik: Razer)

Razer havde også mindre flyvske ting med, som et smart-ur i samarbejde med Fossil og en gamingstol med indbygget haptisk feedback. Og vi taler ikke bare om lidt vibrationer i bagdelen. Enki Pro HyperSense, som stolen hedder, skulle være i stad til at sparke røv med en kraft på 1G, samtidig med at den vipper sædet halvanden tomme fem og tilbage!

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip

Kommer Mac M4 i næste uge?

Intel og AMD i fælles front mod Qualcomm

Det er først nu, vi får ægte AI-PC'er.

Endelig fik vi AI på PC'en!