Din PC bliver intelligent. Det har vi fået at vide fra alle stort set alle producenter i hvert fald det sidste års tid. Og vi har i løbet af 2024 set flere bud på at integrere AI-kræfter i computeren. Men spørgsmålet, når vi har fået dem i hænderne, har hver gang været, hvornår vi ville se en praktisk anvendelse AI på selve computeren.
Det var måske svaret på det spørgsmål, vi fik at se på teknologi-eventet Lenovo Tech Word 2024 i Seattle tirsdag, amerikansk tid.
Her afslørede Lenovo Lenovo AI Now, der er en lokal AI-agent, der forvandler PC’en til en personlig assistent.
AI Now indeholder en lokal Large Language Model (LLM) bygget på Meta’s Llama 3.1, hvilket muliggør interaktion i en realtid med en brugers personlige vidensbase, der kan bestå af tekster og billeder på computeren. AI Now kan finde oplysninger og svar på tværs af dokumenterne ud fra spørgsmål i klar tekst. Ligesom vi kender det fra for eksempel ChatGPT og Microsoft Copilot. Men ud fra dine egne dokumenter – og uden at være afhængig af cloud-behandling.
Lenovo AI Now integrerer også PC-assistentfunktioner, som giver brugerne mulighed for at konfigurere deres enheder ved hjælp af naturligt sprog. Brugerne kan f.eks. justere indstillinger som skærmens lysstyrke eller aktivere produktivitetsværktøjer, alt sammen ved blot at spørge Lenovo AI Now.
Vi så på eventet AI Now brugt i praksis, og det så lovende ud. Ud over muligheden for at søge i egne artikler kunne denne artikels forfatter drømme om puse AI Now på sit fagbibliotek. For ikke at tale om samlingen af regelbøger til brætspil.
I første omgang bliver AI Now leveret på de nyeste maskiner fra Lenovo, men den vil også blive tilgængelig for eksisterende maskiner. Assistenten udnytter både CPU, GPU og en eventuel NPU. For at kunne køre AI Now skal PC’en dog have mindst 32 GB RAM, men der arbejdes på at få kravet ned på 16 GB. Og så skal den naturligvis være fra Lenovo…
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer