TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Kompakt el-SUV fra Mercedes

I går havde den nye kompakt-SUV Mercedes-Benz EQA officiel verdenspremiere. Se video fra lanceringen her!

Af / 21/01/2021 - 12:10
Kompakt el-SUV fra Mercedes

Mercedes har længe antydet, at flere elektriske modeller er på vej, og i går havde den nye kompakt-SUV EQA officiel premiere. Nærmere bestemt EQA 250. Mercedes afslørede bilen under en digital pressekonference onsdag kl. 11, og derefter fik vi se den live hos Mercedes-Benz i Lørenskog uden for Oslo.

Du kan se den internationale digitale lancering i YouTube-videoen sidst i artiklen.

Mercedes EQA 200121(2) Mercedes EQA 200121(3) Mercedes EQA 250. Foto: Geir Gråbein Nordby
<
>
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Mercedes-Benz EQA

EQA bliver lillebror til EQC og skal tage konkurrencen op med bl.a. Audi Q4 e-tron, som også forventes forår/sommer 2021. EQA er i praksis en helelektrisk version af hybridmodellen GLA. Den første model bliver EQA 250 med forhjulstræk, 190 hk og en rækkevidde på 426 kilometer (WLTP). Senere kommer der kraftigere versioner med op til 200 kW og firehjulstræk.

“Med EQA vil vi nå ud til langt flere kunder, der har manglet et elektrisk alternativ i kompaktsegmentet. Efterhånden vil vi kunne tilbyde en hel familie af EQA-modeller med forskellig effekt og rækkevidde, og ikke mindst både to- og firehjulstræk. Selv om de skandinavske priser ikke er helt klar, forventer vi at kunne levere en fuldt udstyret EQA 250 til 450.000-460.000 norske kroner,” siger koncerndirektør i Mercedes-Benz Norge Kjetil Myhre.

Litium-ion-batteriet i EQA er integreret som et strukturelt element i bilens chassis og har et energi-indhold på 66,5 kWh netto. Ligesom på storebror EQC er der gjort en række tiltag for at reducere støjen og øge komforten. Drivlinjen og andre elementer såsom AC-kompressoren er ekstra isoleret, og der er gennemført komplekse tiltag for at isolere den elektriske drivlinje fra chassis og karrosseri.

Annonce

Bilen bliver bygget i Rastatt i Tyskland, og batterisystemet leveres af Mercedes-Benz’ datterselskab ACCUmotive i Kamenz.

m5 2
Udstillingsmodellen havde Burmester-anlæg installeret, som vil blive tilvalgsmulighed. Der desuden ikke koster så meget, og man skal kunne vælge lydanlæg uanset øvrigt udstyrsniveau. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lydanlæg

EQA kommer som udgangspunkt med et ret standard lydanlæg. Men for relativt få penge – vi regner med et tilvalg til omkring 10.000 kroner – kan man få et lydanlæg signeret Burmester. Det bliver noget helt andet, og selv om den udsendte journalist ikke fik et ordentligt indtryk fra det radioprogram, der spillede i bilen, virker det så lovende, at vi godt tør påstå, at det helt klart er et tilvalg, man bør krydse af!

Læs også Luksusbil med luksuslyd Mercedes EQC byder på en støjsvag, silkeblød og ultra-komfortabel køreoplevelse. Det eneste, der bryder stilheden, er det saftige lydanlæg fra Burmester!

Elektro-æstetik

EQA kommer med EQ-familiens karakteristiske “Black Panel”-kølergitter og den kontinuerlige lysstribe foran og bagpå. En horisontal fiberoptisk stribe forbinder LED-forlygterne, mens LED-baglygterne smelter problemfrit ind i den afsmalnende LED-lysstribe og dermed understreger indtrykket af bredde.

En indikation på den elektriske karakter af EQA’s interiør er et nyt belyst dekorationselement og rosa guld-farvet dekoration på ventilationsåbningerne, sæderne og nøglen. Specialmodellen Edition 1 har også perforerede lædersæder, hvor blåt stof bryder igennem det hvide læder.

Siddepositionen er høj og oprejst, hvilket er typisk for SUV’er og ikke alene gør det behageligt at stige ind og ud, men også giver bedre overblik i trafikken. Bagsædet kan foldes ned i et 40/20/40 split.

Mercedes EQA inside

Navigation med elektrisk intelligens

Mercedes EQA tilbyder navigation med “elektrisk intelligens”, der beregner den hurtigste rute til en given destination. Baseret på kontinuerlige områdesimuleringer tager systemet højde for nødvendige ladestop samt mange andre faktorer, bl.a. topografi og vejr. Det er også i stand til at reagere dynamisk på ændringer, f.eks. i trafiksituationen eller den personlige kørestil.

Med Mercedes me Charge har kunderne adgang til det, der lige nu er verdens største ladenetværk. Det består af mere end 450.000 AC- og DC-ladepunkter i 31 lande. Mercedes me Charge gør det muligt for Mercedes-EQ-kunder at bruge forskellige leverandørers ladestationer og samtidig drage fordel af en integreret betalingsfunktion med enkle faktureringsprocesser.

Mercedes EQA interior 2

Omfattende standardudstyr

Inkluderet som standard er det intuitive infotainment-system MBUX (Mercedes-Benz User Experience). Også inkluderet er LED High Performance-forlygter med adaptiv fjernlysassistent, elektrisk EASY-PACK bagklap, 18 tommers alufælge, Ambient-belysning i 64 farver, luksussæder med firevejs justérbar lændestøtte, bakkamera for ekstra bekvemmelighed og bedre overblik under manøvrering samt et multifunktionelt sportsrat i skind.

Den nye model kan desuden tilpasses med en af de to design- og udstyrslinjer AMG Line og Electric Art samt med natpakke.

m6 1

Anhængertræk og tagbøjler

Anhængertræk med ESP trailer-stabilisering er tilgængeligt som valgmulighed til EQA. Det er elektrisk indtrækkeligt, hvilket både er praktisk og elegant, når det ikke er i brug. EQA 250’s trækkapacitet er 750 kilo, og den er godkendt til cykelholder.

Tekniske data
  • Drivhjul: Foran
  • Elektrisk motor: Asynkron
  • Effekt: 140 kW / 190 hk
  • Moment: 375 Nm
  • Acceleration 0-100 km/t: 8,9 s
  • Tophastighed: 160 km/t
  • Batterikapacitet (netto): 66,5 kWh
  • Forbrug (WLTP): 17,7 kWh/100 km
  • Rækkevidde (WLTP): 426 km
  • Indbygget oplader: 11 kW
  • Hurtigopladning: 100 kW
  • Maks. trailervægt: 750 kg
  • Mulighed for tagbøjler: Ja
  • Frihøjde: >200 mm

Ved markedslanceringen tilbydes EQA 250 med 190 hk og 426 km rækkevidde. Salget starter i februar, og danske priser vil snart blive offentliggjort.

Se videoen fra Mercedes-lanceringen nedenfor.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026

Ny Peugeot E-408

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet