Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

En supercomputer under skrivebordet

8 teraFLOPS. Nvidias nye grafikkort har regnekraft i supercomputerklassen.

Skrevet af / 27/03/2014 - 11:58
En supercomputer under skrivebordet

Vi skriver ikke så meget om spil her på lydogbillede.dk Men vi elsker teknologi. Og når Nvidia sender slipper sådan et monster løs, som det du kan ser herover, er det svært for en hardwarenørd ikke at blive lidt blød om hjertet. Så meget desto mere, eftersom den faktisk kan bruges til noget virkelig nørdet – og lige så sjovt.

Nvidia GeForce Titan Z er et monsterkort på alle måder. Bag det massive metalydre banker to GK110-grafikprocessorer med i alt 5.760 CUDA-processorkerner. Og de har 12 GB hukommelse af arbejde med. Prisen? Den er i den høje ende: 2.995 dollars (ca. 16.500 kroner)!

Der, hvor det bliver rigtig nørdet, er imidlertid, når grafikkortet bliver sat til at lavet andet end at sikre mange hundrede FPS i Minecraft.

Overgår IBMs rekord fra år 2000
Kortet har en regnekraft på 8 teraFLOPS. Altså otte tusind milliarder regneoperationer i sekundet. For at sætte tallene i perspektiv, er det lidt mere end, hvad IBM ASCI White supercomputeren kunne bryste sig af, dengang den i år 2000 lå i toppen af supercomputernes top-500-rangliste.

ASCI white_800x600-0x600
IBM ASCII White. Næsten lige så kraftig som Nvidias nye grafikkort!

Monterer man tre Titan Z-kort i en server, kommer man op i en klasse, der matcher det neurale netværk Google Brain, som bruges i forskning i kunstig intelligens. Og så bliver prisen pludselig særdeles konkurrencedygtig. Google Brain består af 1.000 servere med to processorer i hver. Det har kostet 5 mio. dollars at bygge, og det sluger 600 kilowatt. Til sammenligning vil en server med tre Titan Z-kort koste ca. 12.000 dollars og “kun” kræve 2 kilowatt fra nettet. Og så kan man i tilgift spille et hvilket som helst spil i en hvilken som helst opløsning, når man holder fri fra forskningsarbejdet.

Kilde: PC Magazine

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top