Banen er kridtet op. Uret hyldes i det ene hjørne og hades i det andet. Omtrent som vi er blevet vant til, hver gang Apple lancerer et produkt.
Som så ofte før, er der store forventninger til, hvad Apple skal lancere, og hypen får både pulsen og aktiekursen til at opføre sig som en yoyo.
Nu, hvor spændingen omsider er udløst, sidder kommentarerne løst, og der menes både dette og hint om Apple Watch – der ikke kom til at hedde iWatch, som de fleste spåede.
Der er bare det, at de færreste har set Apple Watch i levende live. De har ikke prøvet det på håndleddet, bladret gennem funktionene eller betragtet detaljearbejdet på smart-uret.
Trods dette faktum er det sikkert, at uret enten er revolution, eller et flop. Alt afhængigt af, hvem du spøger.
Sandheden er, at selv ikke vi, som faktisk har prøvet Apple Watch, føler os sikre på, i hvilken retning dette bærer.
Men lad os en gang for alle slå fast, at den schweiziske high-end-urindustri ikke har noget at frygte. Rolex vil næppe se sin omsætning (som var på 29 milliarder kroner i 2013) forsvinde som dug for solen, når Apple begynder med at sælge Apple Watch i 2015.
Der kan til gengæld være svære tider i vente for mange af quatzurene, træningsurene og fritidsurene. Så måske det bliver Casio, Polar og Suunto, som især kommer til at mærke den varme æbleånde i nakken.
For Apples smart-ur har meget af den samme funktionalitet som disse. Det er vejrtæt og kan bruges af højre- såvel som venstrehåndede.
Apple Watch kommer i to størrelser – 38 og 42 mm med udskiftelige remme og lænker. Prisen begynder ved 350 dollars – billigere end mange Casio-ure, og det findes i stål, aluminium og en speciel 18 karats guldlegering. Og det har flere funktioner, som de andre ikke har.
Såsom betaling af varer med uret.
Apple Pay, som det hedder, har ikke fra lanceringstidspunktet nogen stor gennemslagskraft, men det er et meget interessant bidrag til debatten om enklere og sikrere betaling af varer.
Apple Pay viser, hvordan Apple er meget bedre til at integrere ny funktionalitet i produkter. Selv om der allerede findes mobiltelefoner med berøringsløs betaling via NFC, er det ingen, som bruger det, fordi der ikke findes nogen standard for den slags berøringsløse betalinger.
Her kan vi komme til at opleve en lille revolution midt i evolutionen, som kan føre til en mulig standard for NFC-betaling.
Apple er meget vel klar over, at de ikke behøver at være først. Bare bedst. De var ikke først med hverken musestyrede computere, tablets, MP3-afspillere eller smartphones. Og de er så afgjort heller ikke først med smart-ure.
Men de kan sagtens vise sig at være de bedste til det.
Svaret får vi om et år. Til den tid har Apple Watch været i butikkerne i en periode, og markedet vil formodentlig være vokset. Indtil nu har selv den dominerende aktør, Samsung, kun taget de første spæde skridt med en million udsendte smart-ure de tre sidste måneder før sommerferien. Hvor mange af dem, som faktisk er solgt, er ikke godt at vide, men folk, som har forstand på den slags, mener, at markedet for smart-ure skal vokse. Og det i betydelig grad.
Analytikerne snakker om en tredobling af salget fra 700 millioner dollars i fjor til 2,5 milliarder i år. Hvor man ender i 2015 er ikke til at sige, men hvis analytikernes spådom om en totalomsætning på 9,2 milliarder dollars i 2018 skal holde stik, kan vi forvente en fordobling i 2015 fra i år.
For da er Apple med i gamet.
Indtil vi får testet Apples smart-ur, vil vi ikke vove at fælde nogen domme, men førstehåndsindtrykket er, at Apple Watch kan blive den vitaminindsprøjtning, som segmentet for smart-ure har brug for.
Det lader både LG og Samsungs ledelse til at tro, i følge kommentarer til Reuters.
Designløsningerne og kvaliteten på Apple Watch ser ud til at være et stykke over de andre smart-ure, og supporten for GPS-navigation, trænings-apps, Apple Pay og ikke mindst helsefunktionerne er elegant udført i typisk Apple-ånd.
Funktionalitet og design lader til at gå hånd i hånd.
Det store spørgsmål er, om ydelsen også kan matche dem.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer