Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Er byggesæt fremtidens mobil?

Hvis du synes, at det er spild at udskifte mobilen hvert kvartal, hvad så med en mobil i byggesæt, som du kan ændre på, når der kommer nye funktioner?

Skrevet af / 07/10/2013 - 17:00
Er byggesæt fremtidens mobil?

Vi udskifter vores mobiler i vandvittig fart. Enten fordi den begynder at virke langsom, eller simpel hen fordi der eksisterer en ny model. Men er det egentlig ikke noget sjusk at skifte hele den ellers velfungerede mobil ud for at få bare én ny funktion?

Det er ideen bag projektet Phonebloks. Målet er at skabe en modulopbygget mobiltelefon. Vil du have et bedre kamera? Så køb et bedre og klik det på plads i stedet for det gamle. Vil du have en model uden unødvendige dikkerdarer? Så drop fyldet, og brug i stedet pladsen på et større batteri.

Hvis du synes, at det lyder som en mobil efter dit hjerte, må du dog foreløbig ruste dig med tålmodighed. For der er endnu kun tale om et projekt, som leder efter finansiering.

Skal man dømme efter antallet af nysgerrige, som har tilkendegivet deres interesse, skal Phonebloks-mobilen dog nok blive til noget. Foreløbig har mere end 875.000 personer meldt sig som støtter af ideen. Og 15,5 millioner har set præsentationsvideoen.

Phonebloks er udtænkt af den hollandske designer Dave Hakkens, og ligner i sin ide meget et andet byggesæt, nemlig Bug Labs, som er et generelt modulbyggesæt til udvikling af gadgets.

phonebloks.com

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top