TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Er dette verdens bedste hovedtelefon?

XTZ mener at deres crowfundede Headphone Divine kan være den bedste på kloden.

Af / 21/10/2014 - 10:05
Er dette verdens bedste hovedtelefon?

XTZ fra Sverige har sat sig som mål at fremstille så gode trådløse hovedtelefoner som de overhovedet kan, og det ved hjælp af brugerfinansiering via webstedet Kickstarter. Finansieringsmålet er allerede nået, hvilket betyder, at vi kommer til at se hovedtelefonerne gjort til virkelighed i løbet af december.

Digital signalbehandling
Hemmeligheden – ud over at bruge de bedste komponenter, man har kunnet skrabe sammen – er digital signalprocessering (DSP). Dette skal angiveligt være verdens første trådløse hovedtelefon, som benytter avanceret DSP til, formelig talt, at tvinge guldet ud af musiksignalet.

Vi ser os imidlertid nødsaget til at nævne et par eksempler, som Jabra Revo Wireless, med digital Dolby-signalbehandling, og Parrot har desuden hardware-DSP i sine ZIK. Men vi kan ikke udelukke, at DSP’en, som XTZ bruger er mere avanceret.

I følge XTZ indebærer digital signalprocessering, at man kan overskride grænserne for, hvad dagens hovedtelefonteknologi er i stand til at tilbyde, når det gælder lydkvalitet. Resultatet skal være en lyd i verdensklasse.

Processeringen leveres af Dirac, og kommer via en app til iOS. Hvis  XTZ når op på 75.000 dollars i løbet af finansieringsperioden (i skrivende stund er de blot 3.000 dollars fra det mål, med 13 dage tilbage), vil også en Android-version af app’en blive udviklet.

Annonce
XTZ-HeadphoneDivine3
Musik og samtaler kan styres via den ene ørekop.

Mikrofon og Bluetooth
Som det hører sig til, har Headphone Divine indbygget mikrofon til telefonsamtaler, trådløs lydoverførsel sker via Bluetooth (4.0), og NFC betyder, at hovedtelefonerne automatisk kobler sig til lydkilden, når man holder produkterne tæt mod hinanden. For at presse mest mulig lydkvalitet ud af den begrænsede båndbredde på Bluetooth, er hovedtelefonerne udstyret med aptX-lydkodec’en – som giver mere skånsom kompression af musiksignalet.

Det skal nævnes, at Apple-brugere, som hovedtelefonerne i første omgang retter sig mod, ikke får glæde af aptX, da Apples telefoner ikke understøtter den. Når det er sagt, understøttes både AAC og MP3 direkte over A2DP, og tjenester og musikfiler, som bruger et af disse formater, får fuld kvalitet. Er musikken på din iPhone derimod lagret i Apple Lossless eller andre formater, skaleres denne ned til den dårligere subbandkodec (Bluetooth standardlyd).

Batteritiden er 14 timer, hvilket burde være længe nok til de allerfleste. Skulle batteriet alligevel blive fladt på det forkerte tidspunkt, medfølger desuden et almindeligt kabel, som også gør hovedtelefonerne kompatible med lydprodukter, som ikke støtter Bluetooth. Man få i øvrigt stadig glæde af DSP’en, selv om batteriet er fladt, da denne ligger i app’en og ikke fysisk i selve hovedtelefonen.

Pris
Headphone Divine skal koste 229 dollar (ca 1.500 kr), når de lanceres i løbet af december, men det er fortsat muligt under Kickstarter-kampagnen at sikre sig et par til halv pris.

Mere info:
kickstarter.com
xtz.se

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LG og will.i.am går nye veje sammen

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren