TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Åben krig i Yellowstone – Costner forlader serien!

To store egoer er oppe mod hinanden i Yellowstone - nu er Costner-exit bekræftet.

Af / 24/04/2023 - 12:41
Åben krig i Yellowstone – Costner forlader serien!

Som de fleste observante læsere nok har lagt mærke til, er der krig i rosernes Yellowstone-lejr.

Efter at Paramount – højst uventet! – annoncerede en pause i femte sæson af deres flagskibsserie, Taylor Sheridans Yellowstone, har successeriens fremtid været et uoverskueligt kaos.

Yellowstone sesong 5 a 1
“Yellowstone”, 5. sæson (Foto: SkyShowtime)

Yellowstone foregår i nutidens Montana, og er centreret omkring den indflydelsesrige Dutton-families kvægdynasti, og alle dens intriger, konflikter og åbenlyse magtbegær.

Klanens overhoved er John Dutton, forbilledligt gestaltet af Kevin Costner. Over knap fem sæsoner har vi fulgt den svære kamp for at bevare farmen, kvægdriften og familiens traditionelle levevis – med alle tænkelige midler.

Læs også Det er valgår i Montana I femte sæson af Taylor Sheridans succesfulde serie kommer hele magten i Montana på Dutton-dynastiets hænder.

Lige efter nytår kom Paramount med chok-nyheden om, at 5. sæson af Yellowstone fik en brat pause, og at sæsonen samtidig blev splittet op i to halvdele.

Annonce

5. sæson, som indtil da var kommet halvvejs, tog en laaaaang pause, således at episde 8 («A Knife and No Coin») blev den sidste i månedsvis! Så sent som i starten af december sidste år, var det meningen at sæsonfinalen ville løbe af stablen d. 20. februar – men nu er den udskudt på ubestemt tid.

Som udgangspunkt var dette det eneste, Paramount ville dele med fans’ene:

Season 5 is slated to return in the summer of 2023, though an exact date has not yet been set.

Produktionsstoppet bunder tydeligvis i en konflikt mellem serieskaber Taylor Sheridan og showets ubestridte stjerne: Kevin Costner.

Læs også Yellowstone udsættes! Produktionsstop og en overbebyrdet Taylor Sheridan medfører Yellowstone-pause

Ifølge Deadline var Costner utilfreds med at indspilningen af Yellowstone gik over tid, og dermed kom i konflikt med visse af skuespillerens andre projekter. Costner har såvidt vides ikke forpligtet sig til det antal indspilningsdage, som Sheridan & Co. ønsker.

Planlægning af andre projekter er heller ikke nemt, i betragtning af den uforudsigelige produktionsproces, hvor multitalentet Sheridan skriver på serien under selve indspilningen, og pludselig kan finde på at tilføje flere episoder.

En ting er sikkert: der er ikke blevet indspillet et eneste nyt sekund af serien siden oktober/november i fjor…

Yellowstone Series Paramount 1 scaled
Kevin Costner, “Yellowstone”, 5. sæson (Foto: SkyShowtime)

Kort tid efter nyheden om en pause for 5. sæson ramte nettet, begyndte rygterne at svirre om, at en ny stjerne ville træde ind i Yellowstone-universet: Matthew McConaughey.

Den texanske karakterskuespiller McConaughey er bestemt ingen begynder indenfor TV-serie-mediet; han spillede i 2014 en af hovedrollerne i en af alle tiders bedste TV-serier: 1. sæson af True Detective.

Læs også Stærkt comeback Efter fejltrinet i Los Angeles er krimiserien True Detective igen tilbage på vindersporet.

I et nyligt interview med The Hollywood Reporter bekræfter CEO for CBSViacom, Chris McCarthy, at selskabet har skrevet kontrakt med McConaughey for Yellowstone-universet:

Matthew McConaughey is lined up to star in a Yellowstone extension, which will move forward regardless of whether Costner returns to the original.

Så mangler vi bare at få ren besked om, hvorvidt Matthew McConaughey vil få hovedrollen i en ny spin-off-serie, eller træder til som ny hovedperson i den “nye” Yellowstone. Dersom Yellowstone således bliver “genstartet”, loves det, at broderparten af ​​det eksisterende skuespiller-ensemble vil følge med.

Lone Star Matthew McConaughey
Matthew McConaughey i “Lone Star”, 1996 (Foto: Columbia Pictures)

Vedrørende Costners fremtid, holdt McCarthy fortsat kortene tæt ind til brystet:

Yellowstone wouldn’t be what it is today without Kevin and we hope that he stays for a long time to come.

New York Post kan nu afsløre, at Costner forlader Yellowstone – muligvis har han allerede haft sin sidste dag på optagelserne.

Paramount fokuserer nu på, at han skal indgå et kompromis med Sheridan, og i det mindste fuldføre de fem sidste planlagte episoder af 5. sæson.

Derefter vil Costner med garanti være slut med serien; uanset om den aflyses, genstartes eller videreføres.

 

Avisens kilde placerer hovedparten af skylden for den fastlåste situation på serieskaber Sheridan.

Kilden hævdede, at Costner, som også er en executive producer på serien, følte sig afvist da han udtrykte bekymringer om historiens retning i serien – og at han så blev bedt af Sheridan om at:

Stick to acting!

En kommentar som nok ikke ligefrem lagde nogen god bund for en konstruktiv dialog mellem de to store stjerne/egoer…

“Kun Taylor ved, hvad der virkelig foregår,” siger kilden til New York Post. “Taylor blev i årevis ikke værdsat i Hollywood, og nu hvor han har nået toppen af hierarkiet, er der bestemt et stort ego involveret i alt dette.”

Yellowstone Sheridan
Cole Hauser (til venstre) og Taylor Sheridan under optagelserne til “Yellowstone” (Foto: Paramount)

Selvom vi i løbet af sensommeren (på SkyShowtime) evt. bliver vidner til patriarken John Duttons død, så betyder det ikke nødvendigvis, at Sheridan og Paramount er parate til at sige farvel til Yellowstone og den eccentriske Dutton-klan endnu.

Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?

Det eksisterer allerede to prequel-serier fra Yellowstone-universet, 1883 (2021) og 1923 (2023), og endnu to spin-off-serier er undervejs:

  • 1883: The Bass Reeves Story (1883-spin-off)
  • 6666 (Yellowstone-spin-off)
Yellowstone sesong 5 2
Yellowstone, 5. sæson (Foto: SkyShowtime)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

8 kommentarer til “Åben krig i Yellowstone – Costner forlader serien!”

  1. Så vil Yelliw Stone være slut for mig. Ingen Yellowstone uden Kevin Costner. Det er no go. Få da han Sheridan gutten ned fra den høje hest, da der ikke ville have været noget Yellow Stone uden ham – han bærer serien. Alt andet ville være suppekogeri på noget der er dødt og borte.

  2. Hvis Costner stopper, kan de godt stoppe, uden ham er det slut,det er ham der gør serien til det den er.

    1. Torben Bode

      Jeg har sku selv samme præcise mening men vil lige tilføje at da skal cole huser sku da også være med ham kan ingen erstatte mvh torben

  3. MajBritt Bjørbæk

    Hvis Kevin Costner ikke er med mere, så kommer jeg ikke til at se den, nu er det også så længe siden, de satte den på pause, at det kan være lige meget.

  4. Der bliver sat nye rekorder i spinn-off, som ikke engang Dune kan hamle op med. Hvis Kevin Kostbar ikke er med…so be it.

  5. Hej

    Det er åbenbart nemt at lave serier.
    Nu skriger alle og tuder fordi Costner stopper, brug nu fantasien hvor svært kan det være 😂🤣😂🤣

  6. Stig Richard Hansen

    Costner har været en hovedkarakter i serien, men der er mange stærke karakterer i serien, jeg gerne vil følge fortsat, selvom Costner er ude….

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1923: Ventetiden er snart ovre!

Rigmandsdramaet vender tilbage!

Premieredatoen er klar!

R.I.P.?

Ny rolle!

It's a wrap!

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!