TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Amazon køber MGM

2021 ser ud til at blive det store konsolideringsår for streaming-branchen. Nu vokser indholdet på Amazon Prime Video voldsomt.

Af / 26/05/2021 - 16:58
Amazon køber MGM

Coronapandemien med lockdown, hjemmekontor og lukkede kulturtilbud har givet de internationale streaming-tjenester et seriøst kunde-boost.

Coronatrætte, “indespærrede” familier over hele verden har sørget for, at abonnementstilvæksten er skudt i vejret for Netflix, Disney+, HBO Max, Amazon Prime Video, Apple TV+ og den “nye” Paramount+.

Læs også Corona-boost for Netflix Hjemmekontorer og corona-karantæne giver voldsom seervækst for streaming-giganten.

Nu ser det ud til, at 2021 bliver et år med konsolidering for streaming-branchen.

For halvanden uge siden kom nyheden om, at AT&T og Discovery fusionerer. AT&T ejer i forvejen CNN, HBO og Warner Bros. Entertainment, og nu vil de så fusionere Warner (som bl.a. har Harry Potter i arkivporteføljen) med Discovery- netværket – og dermed skabe en ny streaming-gigant.

Hvis fusionen bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i USA, vil det nye selskab (under ledelse af David Zaslav) være operationelt i løbet af 2022.

Annonce
am2
Harry Potter. (Foto: Warner Bros.)

Lige efter svirrede det med velunderbyggede rygter om, at Jeff Bezos også var på shoppingtur. Og i dag blev rygterne så bekræftet: Amazon Prime Video har købt det historiske filmstudie MGM!

Skyfall bilde 5
Daniel Craig i James Bond (Foto: MGM)
Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Metro-Goldwyn-Mayer, som blev grundlagt i 1924, sidder bl.a. på rettighederne til:

  • James Bond
  • Hobbitten
  • Rocky
  • The Silence of the Lambs
  • Four Weddings and a Funeral
  • Legally Blonde
  • Valkyrie
  • Poltergeist
  • A Star is Born
  • Stargate
  • Fargo
  • The Handmaid’s Tale
  • The Real Housewives of Beverly Hills
  • The Hills

Med en købspris på 8,45 milliarder dollars (ca. 51 milliarder kroner) sikrer Amazon sig rettighederne til det legendariske filmselskabs arkiv, med ca. 4.000 filmer.

Det har længe været kendt, at Bezos & Co. har større ambitioner for deres streaming-tjeneste, Amazon Prime Video, og med dette opkøb vil de stå langt stærkere i kampen mod Netflix, Disney+ og HBO Max. Prime Video har mange abonnenter, men meget lidt originalt indhold sammenlignet med Netflix og Disney+. De har dog bl.a. den superbe serie The Marvelous Mrs. Maisel.

 

Amazon meddelte for nylig, at de har passeret 200 millioner abonnenter og dermed ånder Reed Hastings & Co. tungt i nakken (Netflix har ca. 220 millioner).

Læs også Intelligent actionfilm? Amazon Prime forsøger at presse Tom Clancy-citronen med en fuldstændig middelmådig actionfilm, der er som et pust fra 1990’erne.

Med en ny arkivportefølje med unikt indhold vil de kunne sikre sig endnu flere abonnenter, plus at de nuværende vil bruge mere tid om ugen på streaming-tjenesten – og så kan de hæve månedsprisen.

Biografindustrien er til gengæld så hårdt ramt, at nogle nu sætter spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil tage livet af eller i hvert fald radikalt ændre branchen for evigt. Én ting er sikkert: Pandemien med efterfølgende lockdown og hjemmearbejde har været en guldgrube for streaming-tjenester som Netflix og Disney+.

Læs også James Bond udsættes igen-igen Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.

Om corona bliver dødsstødet for biograferne, er for tidligt at sige, men med filmselskaber, der presser på for at mindske det eksklusive “biografvindue” og samtidig beslutter at lancere deres storfilm direkte på egne streaming-tjenester (såsom Disney+ og Paramount+), vil biografkæderne gå en hård fremtid i møde.

Med opkøb og konsolideringer tegner der sig nu tre soleklare flagskibe inden for streaming: Netflix, Disney+ og Amazon Prime Video.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

1 kommentar til “Amazon køber MGM”

  1. Anders Bach

    Hvad der er endnu mere interessant er, at Bezos med opkøbet får adgang til alle råoptagelser af “The Apprentice” med Donald Trump. Flere medvirkende i programmet har fortalt, at der er en del fraklip, hvor han er hamrende racistisk, homofobisk og kvindehadsk. Bezos og Trump hader hinanden, og jeg er sikker på, at de klip på magisk vis kommer op til overfladen.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1923: Ventetiden er snart ovre!

Rigmandsdramaet vender tilbage!

Premieredatoen er klar!

R.I.P.?

Ny rolle!

It's a wrap!

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!