Copenhagen Cowboy er en spændingsfremkaldende, neon-drenched noir serie om en ung kvindelig helt, Miu (Angela Bundalovic), der bevæger sig gennem Københavns kriminelle underverden, skriver Netflix i en pressemeddelelse om den nye serie fra Nicolas Winding Refn.
“Med Copenhagen Cowboy vender jeg tilbage til min fortid for at forme min fremtid ved at skabe en serie, en udvidelse af mine konstant udviklende alter-egoer – nu i form af min unge kvindelige helt, Miu. At bringe denne serie til live gennem samarbejdet med Netflix har på alle måder været en helt vidunderlig oplevelse. Jeg opfatter ikke kun Netflix som min partner med mange mulige eventyr i fremtiden, men også som mine venner. Et nyt udtryk er født: Netflix Winding Refn,” udtaler den danske instruktør.
Copenhagen Cowboy er optaget i Danmark og består af seks afsnit. Produktionen er afsluttet, og serien får global premiere på Netflix senere i år.
I hovedrollerne er Angela Bundalovic, Lola Corfixen og Zlatko Buric. Yderligere medvirkende inkluderer blandt andre Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang, Dragana Milutinovic, Mikael Bertelsen og Mads Brügger.
Nicolas Winding Refn, er født i København, Danmark, og voksede op i New York. Han er kendt for Pusher-trilogien (1996-2005), Bleeder (1999), Bronson (2008), Valhalla Rising (2009), Drive (2011), Only God Forgives (2013), The Neon Demon (2016) og serien Too Old to Die Young (2019). Du kan se en trailer for sidstnævnte herunder. Den kan måske give et fingerpeg om, hvad vi kan forvente os af Copenhagen Cowboy.