Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Dansk-norsk Netflix-serie

Netflix lancerer deres første originalserie på norsk: Ragnarok.

Skrevet af / 08/11/2018 - 08:02
Dansk-norsk Netflix-serie

Netflix annoncerede i går, at de lancerer deres første originalserie på norsk – Ragnarok. Serien, der er i seks dele, er skrevet af danske Adam Price, der bl.a. også stod bag Borgen, og produceret af det danske selskab SAM Productions.

Ordet “ragnarok” stammer som bekendt fra den nordiske mytologi og beskriver verdens ende – hvilket burde være godt materiale til en tv-serie!

Ragnarok fra nordisk mytologi. (Illustration fra newmediarockstars.com)

“Det er en stor fornøjelse at være med til at skabe en ny norsk Netflix-serie. Vi tror på, at Norden har sin egen stemme, når det kommer til historiefortælling, og det vil vi gerne være med til at vise med denne stort anlagte serie, som bliver skrevet af et nordisk forfatterhold bestående af forfattere fra Norge, Sverige og Danmark,” siger Adam Price. Han fortsætter:

“Serien tager sit udgangspunkt i en problemstilling, som ikke kun mennesker i Norden, men over hele verden i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til; vores klima, som gennem de senere år har været under voldsom forandring. Polerne smelter med en hastighed, ingen havde forventet. Vi går gennem lange tørkeperioder. Vintrene er for varme. Oftere og oftere oplever vi voldsomme skybrud. På alle måder ekstreme vejrforhold. Verden er under forandring, og nogen vil måske påstå, at vi er på vej mod et nyt Ragnarok. Medmindre nogen når at gribe ind …”

Ragnarok udspiller sig i den fiktive by Edda i et norsk landdistrikt og er en moderne opvæksthistorie med rødder i den nordiske mytologi, centreret omkring et gymnasium.

Kelly Luegenbiehl, Vice President Originals Europe hos Netflix. (Foto: Netflix)

“Det er en stor glæde for mig at præsentere vores nye Netflix Original-serie fra Norge og at være med til at bringe den nordiske mytologi til live i en moderne kontekst. Adam Price er en ekstremt dygtig historiefortæller, og vi ser frem til at kunne dele hans fantastiske arbejde med Netflix-publikum over hele verden,” siger Kelly Luegenbiehl, der er Vice President Originals Europa hos Netflix.

Price er både serieskaber, manuskriptforfatter og executive producer på Ragnarok. Han arbejder sammen med det norske producer og manuskriptforfatter Simen Alsvik (Lilyhammer, Næste sommer) og producerne Meta Louise Foldager Sørensen (Antikrist, Melancholia) og Stine Meldgaard Madsen. Den norske producentforening har været ude og kritisere Netflix for, at en norsk serie skal produceres af et dansk produktionsselskab.

At Ragnarok er den første norsksprogede originalserie fra Netflix, er i øvrigt en sandhed med modifikationer. Allerede i 2012 lancerede Netflix i samarbejde med NRK tv-serien Lilyhammer, med “Little Steven” Van Zandt i hovedrollen som mafiaboss under vidnebeskyttelse i den norske by Lillehammer.

Bruce Springsteen som patolog i 3. sæson af Lillyhammer. (Foto: Netflix)

Det vides p.t. ikke, hvornår Ragnarok får premiere, heller ikke hvilke skuespillere der er knyttet til serien. Lyd & Billede krydser fingre og håber på en noget bedre oplevelse end den begrædelige britisk/norske Netflix-serie The Innocents.

Og mens vi venter på Ragnarok, ser vi frem til premieren på showet Springsteen on Broadway af og med Bruce Springsteen, der får global Netflix-premiere den 15. december.

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top