TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Disney sår tvivl om biografdistributionen

Disney ryster selve fundamentet for biografernes eksklusive filmmonopol.

Af / 03/03/2021 - 16:51
Disney sår tvivl om biografdistributionen

Siden coronapandemien ramte verden som en tsunami for ca. et år siden, har biografindustrien været en af de hårdest ramte brancher.

Som vi allerede har skrevet om i utallige artikler, er den ene storfilm efter den anden enten blevet udsat gang på gang eller flyttet fra biografdistribution til streaming-tjenesterne. Nu banker The Walt Disney Companys topchef endnu et solidt søm i den hårdt ramt industris ligkiste.

Læs også James Bond udsættes igen-igen Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.

Deadline rapporterer, at Disney-CEO Bob Chapek udtalte følgende i forbindelse med en investorkonference mandag:

“The consumers are probably more impatient than they’ve ever been before, particularly since now they’ve had the luxury of an entire year of getting titles at home pretty much when they want them. So, I’m not sure there’s any going back. (…) Consumers are impatient for releases because they’ve had the luxury of an entire year of getting titles at home.”

di2
Mulan. (Foto: Walt Disney)

Efter at have lanceret deres egen streaming-tjeneste, Disney+, har Disney været et af de filmselskaber, som har presset hårdest på for at gøre deres titler tilgængelige via streaming, mens biograferne har været i corona-lockdown.

Annonce
Læs også Mulan på Disney+ En af årets største filmlanceringer fra Walt Disney, Mulan, udsendes nu direkte på streaming-tjenesten Disney+.

Den første var Artemis Fowl, der blev udsendt direkte på Disney+, efter at biograferne lukkede ned. En af sidste års største Disney-releases, Mulan, fik sin biografpremiere udsat gang på gang, indtil man valgte at lancere filmen som betalingsfilm eksklusivt på Disney+. Derefter udsendte de Pixar-filmen Soul (som skulle have reddet julesalget for de få biografer, der stadig var åbne) eksklusivt på streaming-tjenesten.

Læs også Chokbesked til biograferne: Soul får premiere på Disney+! 2020 kan ikke karakteriseres som andet end et annus horribilis for biografkæderne. Nu hamrer Disney endnu et søm i ligkisten!

Allerede i august blev det kendt, at filmselskabet NBC Universal pressede verdens største biografkæde, AMC, til at mindske vinduet for eksklusiv visning i biograferne fra 75 til 17 (!) dage. Det betyder, at filmselskabet fra nu af kan lancere en film på f.eks. Blu-ray, VOD og/eller streaming-tjeneste allerede 17 dage efter biografpremieren.

En anden storfilm, som fik sin biografpremiere rykket flere gange, var Wonder Woman 1984. Til sidst besluttede Warner Bros. sig for at lancere filmen direkte på deres egen streaming-tjeneste, HBO Max, samme dag som filmen havde premiere i nogle få udvalgte biografer i USA. Herhjemme kommer Wonder Woman 1984 på HBO Nordic om tre uger.

Læs også Gal Gadot flygter til HBO Mens coronapandemien hærger, og mange biografer er lukket ned, kommer storfilm efter storfilm direkte ud på streaming-tjenesterne.⁠

Disney har også mega-blockbusteren Black Widow på deres udgivelsesplan. Marvel-filmen med Scarlett Johansson i hovedrollen er indtil videre blevet udsat tre gange. Oprindelig skulle vi have set Johansson sparke r*v i maj sidste år. Nu er biografpremieren sat til den 7. maj i år – hvilket vi bestemt ikke tror bliver en realitet.

Der har længe været rygter om, at Disney overvejer at lancere Black Widow direkte på Disney+. Variety melder dog, at Marvel-chef Kevin Feige på det kraftigste modsætter sig en streaming-lancering. Men i sidste ende er det pengemændene i Disney, der eventuelt beslutter, om man skal reducere tabene og redde de indtægter, der reddes kan. At have en stor film liggende “på is” koster selskabet millioner hver måned.

Biografindustrien er så hårdt ramt, at nogle nu sætter spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil tage livet af eller i hvert fald radikalt ændre biografbranchen for evigt. Én ting er sikkert: Pandemien med efterfølgende lockdown og hjemmearbejde har været en guldgrube for streaming-tjenester som Netflix og Disney+.

Om corona bliver dødsstødet for biograferne, er for tidligt at sige, men med filmselskaber, der presser på for at mindske det eksklusive “biografvindue” og samtidig beslutter at lancere deres storfilm direkte på egne streaming-tjenester (såsom Disney+ og Paramount+), vil biografkæderne gå en hård fremtid i møde.

Nu, hvor et krævende publikum verden rundt er blevet vant til at se storfilm hjemme på deres eget TV, samtidig med en (reduceret) biograflancering, er spørgsmålet, om det er muligt at “putte tandpastaen tilbage i tuben igen” post corona.

Når det er sagt, så ønsker Disney ikke (helt) at slå hånden af biografbranchen. Bob Chapek siger:

“We certainly don’t want to do anything like cut the legs off a theatrical exhibition run.”

Det er meget muligt, at Chapek har ret, men her prøver han faktisk at spille på to heste samtidig. Han vil ikke kappe båndene til biografindustrien, så længe Disney kan drage fordel af en hybridløsning. Spørgsmålet er bare, om denne hybridløsning – altså samtidig lancering af film på streaming-tjenester og i biograferne – bliver en lang, sej udpining af biografindustrien.

Disneys kommende animationsfilm, Raya og den sidste drage, har biografpremiere den 5. marts i USA. Samme dag lanceres den som betalingsfilm på Disney+. Så meget for ikke at slå hånden af biograferne …

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1923: Ventetiden er snart ovre!

Rigmandsdramaet vender tilbage!

Premieredatoen er klar!

R.I.P.?

Ny rolle!

It's a wrap!

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!