TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Disney slår hårdt ned på kontodeling – så meget koster det

Disney+ er begyndt at blokere brukere udenfor husstanden.

Af / 26/09/2024 - 09:30
Disney slår hårdt ned på kontodeling – så meget koster det

Disney har tidligere annonceret, at de vil slå hårdt ned på såkaldt kontodeling, hvor adgangskoder og logins deles med familie eller venner uden for husstanden. De er nu gået i gang med at blokere sådanne “uautoriserede” brugere, men samtidig er det muligt at oprette et såkaldt ekstra medlem tilknyttet kontoen.

Disney skriver på sin egen hjemmeside:

Disney+ må ikke deles uden for din husstand. En husstand er en gruppe af enheder tilknyttet din primære personlige bolig, som bruges af de individer, som har adresse i boligen. Personer uden for din husstand kan oprette deres egen konto for at se Disney+ eller blive tilføjet som et ekstra medlem.

disney logo march 2024 050fef2e

Et ekstra medlem – koster fra 39 kroner pr. måned

Ifølge Disneys hjemmeside koster det 39 kroner pr. måned for Disney+ Standard med reklamer og 49 kroner pr. måned for Disney+ Standard og Premium at tilføje et ekstra medlem. Denne pris vil blive faktureret til indehaveren af det oprindelige Disney+-abonnement (dvs. dig, hvis du har en ven eller slægtning, der ønsker at dele en konto med dig).

Annonce

Desuden er der nogle begrænsninger for det ekstra medlem:

Et ekstra medlem er begrænset til en enkelt profil og kan kun streame og downloade på én enhed ad gangen, men vil ellers kunne få adgang til det samme indhold og de samme funktioner, som er tilgængelige for kontoindehaveren hos Disney+.

Det ekstra medlem har også nogle andre begrænsninger, som f.eks. at man kun kan streame til én enhed ad gangen. Dette svarer til, hvad Netflix tidligere har gjort med sine abonnementer, men med Netflix er det muligt at oprette to ekstra medlemmer.

Læs også Har du oplevet dette skærmbillede? Så er du ikke alene De, der deler deres Netflix-konto mellem flere husstande, kan fremover komme til at betale for det.
Læs også Nyt prischok rammer kunderne hos Disney+ Endnu en varsling om prisstigning.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig