En af sidste års helt store biograf-blockbustere er nu endelig klar til streaming.
Den unikke filmskaber Denis Villeneuves opfølger til sci-fi-eposet Dune (2021), Dune: Part Two, høstede anerkendelse fra både kritikere og hundredtusinder af biografgængere.
I Dune: Part Two genforenes Paul Atreides (Timothée Chalamet) med Chani (Zendaya) og fremerne.
Paul søger hævn over dem, der ødelagde hans familie, og han står over for et valg mellem sit livs kærlighed og universets skæbne. Han er villig til at gøre hvad som helst for at forhindre en frygtelig fremtid, som kun han kan forudse.
For præcis et år siden stod det klart, at Warner Media / Discovery ville skrotte HBO-navnet i USA og derefter “fusionere” Discovery+ med HBO Max og lancere den mere altomfattende streamingtjeneste “Max“. Nu er tiden kommet til den nordiske lancering.
Ikke bare med et nyt navn, men også med nyt fokus. Fra den 21. maj bliver HBO Max-indhold en del af Warner Media- og Discovery-konglomeratet, hvor alt indhold samles i Max. Læs her om den omfattende transformation, og hvad det kommer til at betyde for dit abonnement!
På selve lanceringsdagen for Max, den 21. maj, kan du streame Dune: Part Two.
Efterfølgeren giver os det næste kapitel i Frank Herberts sci-fi-roman Dune med en stjernebesætning af internationale skuespillere.
Ud over Chalamet og Zendaya (Euphoria) tæller rollelisten Rebecca Ferguson (Mission: Impossible – Dead Reckoning), Josh Brolin (No Country for Old Men), Austin Butler (Masters of the Air), Florence Pugh (Black Widow), Anya Taylor-Joy (The Queens Gambit), Dave Bautista, Christopher Walken (True Romance) og Léa Seydoux (No Time to Die).
Svenske Stellan Skarsgård og Oscar-vindende Javier Bardem vender tilbage i deres roller fra Dune, mens Charlotte Rampling slutter sig til rollelisten.
Filmens manuskript er skrevet af Villeneuve og Jon Spaihts, og det er baseret på Frank Herberts roman.