TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Flere hurtige penge

Netflix fornyer den svenske seriesucces Snabba Cash.

Af / 09/06/2021 - 10:04
Flere hurtige penge

Der er efterhånden 15 år siden, den svenske forfatter Jens Lapidus fik sit internationale gennembrud med Snabba Cash, en roman om den økonomistuderende JW Westlund, der levede et intenst dobbeltliv med den ene fod i det blaserte, posh miljø omkring Stureplan og den anden fod solidt plantet i Stockholms kriminelle underverden.

I 2010 kom der en filmatisering med Joel Kinnaman i hovedrollen, som med tiden fik to efterfølgere, begge med Kinnaman som centrum for den nådesløse kriminelle verden, hvor alting handler om at lave hurtige penge uden hensyn til andres liv og velbefindende.

I april i år kom der så en “efterfølger” i form af Netflix-serien Snabba Cash, som har nye personer, men stadig baseret på Lapidus’ kriminelle Stockholm-miljø.

Læs også Hurtige narkopenge Serieversionen af den svenske filmsucces Snabba Cash byder på mere af det samme i et hæsblæsende, men efterhånden repetitivt tempo.

Nu har Netflix så givet grønt lys til 2. sæson!

Annonce

Det var serieskaberne Oskar Söderlund og Jesper Ganslandt selv, der afslørede nyheden på Instagram i går. De opgiver ikke en nærmere premieredato andet end engang i løbet af 2022.

sc2
Snabba Cash, 1. sæson. (Foto: Netflix)

Netflix-serien er ikke en direkte fortsættelse af handlingen i filmene og handler heller ikke om de samme karakterer, idet hele persongalleriet er skiftet ud. Men tematikken er den samme, idet hovedpersonen står med én fod i Stockholms økonomiske kredse (denne gang iværksættermiljøet), mens fortiden knytter hende ubønhørligt til indvandrerbander og kriminalitet.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

2. sæson bygger videre på historien om den enlige mor Leya (en glimrende Evin Ahmad), der forsøger at balancere en økonomisk trang forstadshverdag sammen med sønnen Sami og så hendes afdøde mands fucked up familie fra Stockholms hårdkogte bandemiljø, hvor kampen om stoffer og territorium driver værket, og andres liv ikke har nogen værdi.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1923: Ventetiden er snart ovre!

Rigmandsdramaet vender tilbage!

Premieredatoen er klar!

R.I.P.?

Ny rolle!

It's a wrap!

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!