Sidste mandag løb den 96. Oscar-uddeling af stabelen i Hollywood, L.A., og præcis som forventet løb Oppenheimer med hovedparten af de største priser.
Christopher Nolans episke drama om atombombens fader, Oppenheimer, var den helt store favorit og har da også vundet de fleste af de internationale filmpriser forud for Oscar-uddelingen.Hele 13 nominationer havde Academy of Motion Picture Arts and Sciences tildelt filmen, og ved tæppefald kunne Nolan & Co. hjemføre imponerende 11 Oscars.
Herunder den mest prestigefyldte for Årets bedste film, samt derudover priserne for bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle (Cillian Murphy) og bedste mandlige birolle (Robert Downey Jr.).
Sidste års store biografsamtaleemne var billetkampen mellem to gigantiske, men dog vidt forskellige, amerikanske blockbustere. Det gik så vidt, at fænomenet fik sit eget navn: “Barbenheimer“.
I sidste ende var det Barbie, der løb med hovedparten af biografpublikummet, men når det gjaldt filmpriser og nomineringer, var det Oppenheimer, der tog sejren hjem.
“How can I save my little boy, From Oppenheimer’s deadly toy?” sang Sting i sangen “Russians” (1985) på sit første soloalbum – en tekst, som i øvrigt inspirerede James Cameron til at skabe karakteren John Connor i Terminator 2.
Det er umuligt at adskille masseødelæggelsesvåben som atom- og brintbomber fra dystopiske scenarier som verdens undergang, atomvinter og frygten for udslettelse af hele menneskeheden. Christopher Nolan (The Dark Knight Rises, Inception, Interstellar, Tenet) gør det i hvert fald ikke i sin storslåede film om manden, der ledede Manhattan-projektet og skabte de første atombomber: Robert Oppenheimer. Portrætteret af en Cillian Murphy, som aldrig har været bedre end her.
Helt fra starten af hans fysikerkarriere stod det klart for alle omkring ham, at Oppenheimer var en genial videnskabsmand. Selv Einstein og Niels Bohr (Kenneth Branagh) beundrede ham.
Han blev tilbudt ledende stillinger på flere fakulteter, men valgte at rejse til Europa for at studere den nye kvantemekanik, som amerikanske fysikere på det tidspunkt ikke havde den store interesse for. Han tog den med tilbage til USA, hvor den gradvist vandt indpas, blandt andet takket være Oppenheimers inspirerende universitetskurser om emnet.
På trods af sine venstreorienterede tendenser anså alle Oppenheimer for at være det oplagte valg til topposten i Manhattan-projektet, og eftertiden har stort set ikke haft nogen grund til at være uenig i dette valg. Men hvad der er klart for eftertiden, var ikke klart på et tidspunkt, hvor kommunistfrygt og McCarthyisme var på fremmarch, og det er faktisk disse anspændte politiske omstændigheder, som Nolans blockbusterfilm, noget overraskende, primært handler om.
Hvis du tror, at denne film mest handler om selve Manhattan-projektet og den videnskabelige historie om atombombens tilblivelse, så tro om igen. Det er en film, der ambitiøst sætter sig for at give en fuld biografisk redegørelse for Oppenheimer som person, og hvad hans overbevisninger og moral egentlig var – noget historikere længe har diskuteret – samt hvordan hans samtid og samtidige påvirkede hans offentlige omdømme og eftermæle. Filmen beskæftiger sig med spørgsmålet: Hvad var den moralske integritet og karakter hos den mand, der skabte atombomben?
Ud over Murphy i hovedrollen ser vi Robert Downey Jr, Emily Blunt, Florence Pugh, Kenneth Branagh og Matt Damon i ledende roller. Manuskriptet er naturligvis skrevet af Nolan selv.
Oppenheimer omsatte for næsten 1 milliard dollars (ca. 7 milliarder kroner) og gjorde kompleks fysik og tung historie til allemandseje.
Nu kan du endelig se blockbuster-filmen hjemme i din egen stue med premiere i dag på SkyShowtime.
