TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

HBO Max kommer til Danmark den 26. oktober

Endelig erstattes HBO Nordic af HBO Max – lanceres i Norden til efteråret.

Af / 08/09/2021 - 17:43
HBO Max kommer til Danmark den 26. oktober

Opdateret …

I årevis har vi måttet se en af de bedste og mest spektakulære TV-serier nogensinde, Game of Thrones – selveste flagskibet hos HBO – i noget, der knap nok var middelmådig teknisk kvalitet. Indimellem med mudret billedkvalitet, hvor enhver form for detaljer forsvinder i mørke scener (noget, serien har masser af), plus et komprimeret lydspor. De dage er snart forbi!

HBO Max, WarnerMedias streaming-tjeneste, blev lanceret i USA i maj sidste år, og den 26. oktober lanceres HBO Max så endelig i Norden.

 

Norge, Sverige, Danmark, Finland, Spanien og Andorra er de første europæiske lande, hvor den helt nye streaming-oplevelse bliver tilgængelig.

Annonce

I 2022 bliver HBO Max så tilgængelig i yderligere 14 lande: Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Slovenien. Der er planlagt lancering i flere europæiske lande til næste år som en del af den globale udrulning.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

HBO Max har en langt bedre teknisk løsning med bl.a. en højere bitrate (HBO Nordic har i øjeblikket en gennemsnitlig bitrate på ca. 4 Mbit/s), et mindre komprimeret billede samt HDR-kvalitet på billedsignalerne. Med højere bitrate får 1080p-signaler også bedre opløsning og flere detaljer i billedet.

I USA tilbyder HBO Max også 4K-opløsning og Dolby Atmos-lyd. Omend det ikke er bekræftet, tager vi for givet, at det også bliver tilfældet på den nordiske version af tjenesten.

HBO Max kan også friste med et stort underholdningsarkiv: Ud over kendte og elskede HBO-titler som Game of Thrones får man adgang til film og serier fra WarnerMedias portefølje, deriblandt Cartoon Network, CNN, DC Comics, HBO Originals, TNT, Crunchyroll og Sesam Workshop.

Det er over 10.000 timers indhold og et væsentlig bredere tilbud end den nuværende HBO Nordic, som altså erstattes af HBO Max.

hb2
Lovecraft Country, 1. sæson. (Foto: HBO)

Og ikke nok med det: Warner Bros. har også annonceret, at alle de film, de udsender i 2021, både vil få premiere i biograferne og på streaming-tjenesten – samme dag. Hvilket indebærer, at længe ventede titler og store produktioner som Suicide Squad 2, Godzilla vs. Kong, Dune og Matrix 4 kan streames fra HBO Max, samtidig med at de lanceres i biograferne.

Læs også Et under at den er blevet så dårlig Den længe ventede efterfølger til Wonder Woman, der var et frisk pust af en superheltefilm, er nok årets største skuffelse.

Ved lanceringen vil HBO Max være tilgængelig for nye såvel som eksisterende kunder hos HBO Nordic (uanset om de abonnerer direkte eller gennem forskellige partnere).

Danske abonnementspriser er endnu ikke offentliggjort.

hb3
Emilia Clarke i Game of Thrones. (Foto: HBO)

I pressemeddelelsen uddyber Johannes Larcher, chef for HBO Max International:

“Det er et historisk øjeblik, når HBO Max lander i Europa. WarnerMedias film og serier, såsom Harry Potter, Game of Thrones og The Big Bang Theory, er elsket af fans i hele Europa. HBO Max er skabt for at give dem den bedste seeroplevelse ved at se disse favoritter så vel som et væld af andre fantastiske titler.”

Og Christina Sulebakk, General Manager, HBO Max EMEA, supplerer:

“Den unikke og eksklusive kombination af ikonisk indhold fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network og Max Originals, inklusive lokale produktioner og meget mere, skaber en streaming-platform, som fans i Europa kommer til at elske. Vi ser et enormt potentiale i vores nye streaming-platform.”

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

2 kommentarer til “HBO Max kommer til Danmark den 26. oktober”

  1. Martin Wennerstrøm

    Hej,

    Fin reklamer for deres kommende service. Men ikke et ord om hvad der rent teknisk ligger bag ‘Max’ er det 2K, 4K, 8K, Atmos, HDR10 osv osv..

    Vh
    Martin

  2. Tor Aavatsmark

    Hej, Martin 😀

    HBO Max har en langt bedre teknisk løsning med bl.a. en højere bitrate (HBO Nordic har i øjeblikket en gennemsnitlig bitrate på ca. 4 Mbit/s), et mindre komprimeret billede samt HDR-kvalitet på billedsignalerne. Med højere bitrate får 1080p-signaler også bedre opløsning og flere detaljer i billedet.

    I USA tilbyder HBO Max også 4K-opløsning og Dolby Atmos-lyd. Omend det ikke er bekræftet, tager vi for givet, at det også bliver tilfældet på den nordiske version af tjenesten.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Katastrofetrailer!

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!