Den originale og meget krævende sci-fi-serie Raised by Wolves fik desværre et kortvarigt liv. Selv med Sir Ridley Scott som producer og medinstruktør stod serien ikke til at redde.
I Raised by Wolves møder vi en jordklode, der er hærget af udmattende religiøse konflikter, terror og et krigshelvede uden lige. Planeten anses nu for at være ubeboelig, og den sejrende part, den romersk-inspirerede, fanatisk religiøse Mithraic-sekt, er på en endeløs jagt efter nye beboelige planeter i galakser langt, langt borte.
På den golde ørkenplanet Kepler-22b lander et lille rumfartøj med to androider og nedfrosne menneskelige embryoner om bord. Deres ateistiske skabere har givet dem ét formål: At fremavle sunde menneskebørn, opdrage dem i en ateistisk og pacifistisk retning – og lade dem blive den nye grundsten for menneskehedens fremtid …
Fire måneder efter lanceringen af HBO Max i USA lå 1. sæson af Raised by Wolves i top blandt streaming-tjenestens mest sete Originals-serier. Når det er sagt, så var det en meget dyr serie at producere.
Efter kun to sæsoner har de høje herrer hos HBO Max nu givet serien dødsstødet. 2. sæson, der havde premiere den 4. februar i år, blev det sidste, vi fik at se til Mother, Father, Campion og Marcus.
Efter at HBO Max’ moderselskab, WarnerMedia, blev solgt til Discovery (og nu hedder Warner Bros. Discovery), er der sket store ændringer med hensyn til, hvilke serier den nye konstellation vil satse på.
Indtil videre er Raised by Wolves den mest fremtrædende serie, hvor vi aldrig får slutningen at se – til stor fortvivlelse for både fansene og produktionsholdet.
Call to action #RenewRaisedByWolves
It’s not surprising, especially after the news of the mergers and what is happening at Warner, that a lot of shows are not having their stories finished.
— Abubakar Salim (@Abzybabzy) June 3, 2022
I forbindelse med aflysningen af serien siger HBO Max til Variety:
“While we are not proceeding with a third season of Raised by Wolves, we are beyond grateful to the stellar cast and crew, our creators Aaron Guzikowski, Ridley Scott, David W. Zucker, and the entire team at Scott Free Productions, for their beautiful artistry and unique ability to immerse fans into the world of Kepler-22b.”