Fox Paramount har interviewet Rebecca Ferguson, der spiller Ilsa Faust i Mission: Impossible 5. Her kan du læse interviewet:
Hvordan fik du at vide, at du havde fået rollen?
“Jo, jeg var ude og filme i ørkenen. Jeg var i gang med optagelserne til [miniserien] The Red Tent – et bibelsk drama – og jeg sad faktisk på en kamel, da jeg fik at vide, at jeg havde fået rollen [griner]. Men for lige at få det hele med, så var jeg i London og lavede et audition-bånd med en casting-agent, og så tog jeg tilbage til kamelerne i ørkenen. Senere fløj jeg så til London igen for at møde Tom Cruise.
Det var faktisk det mest afslappede møde, jeg har været med til. Fordi jeg allerede var i gang med en film, var jeg ligesom inde i det med at filme og med, at arbejdet skiftede fra den ene dag til den anden, og jeg havde kun 24 timer i London til at mødes med Tom. Jeg ankom til det her fantastiske hus, og Tom Cruise var der sammen med [instruktøren] Chris McQuarrie, og jeg havde ikke rigtig tid til at være nervøs, fordi jeg vidste, at jeg skulle tilbage på settet til The Red Tent. Så det var bare lige på. Det første, der skete, var at vi bestilte kaffe og satte os ned og snakkede. Vi talte om livet, om arbejdet og om filmens personer, og to-tre timer fløj af sted.”
Læste I nogle scener sammen?
“Ja, det gjorde vi. Jeg havde allerede lavet en scener eller to på casting-båndet, så de ville bare se, hvordan det fungerede sammen med Tom, og hvordan jeg tog instruktion. Og allerede til det første møde lod de mig komme med nogle ideer, hvilket ikke er helt almindeligt – det gør man faktisk aldrig. De havde også brug for at se mig foran kameraet, og Tom stod ved siden af for at støtte mig; det har du som regel en ven til at gøre. Hele energien i rummet var en gruppe mennesker, der vil have det bedste ud af nogen og hjalp mig med at opnå det.”
Tom Cruise er jo en stor filmstjerne. Var det lidt intimiderende at skulle møde ham?
“Ja, der er jo hele den her idé om ‘Tom Cruise’, men jeg tror, det er noget, medierne skaber; de skaber en forestilling om folk. Jeg bor i en fiskerby i Sverige, og jeg elsker det – det er småt, og der er stille og roligt – og jeg dømmer ikke nogen. Men jeg elsker møde nye mennesker, og selv om folk har deres meninger om nogen – uanset hvem det er – så prøver jeg at være neutral. Så da jeg gik ind til mødet, var jeg var ikke nervøs over at skulle møde Tom, kun fordi jeg ville elske at spille den rolle og være en del af den film. Det var mere sådan: ‘Jeg håber, vi arbejder godt sammen, og jeg håber, at han kan lide mig, og at jeg kan lide ham …’ Og jeg kunne godt lide ham, rigtig godt, for han var bare Tom, og der var ikke noget skjold; han var bare den, han er. Og han var der for mig, ligesom Chris og producerne og filmfotografen, så det var ligesom at komme med på et hold, der kender hinanden rigtig godt.”
Fortæl os om din figur, og hvordan hun passer ind i historien …
“Ilsa Faust er rodløs, vil jeg sige. Hun er født i Sverige og har et stærkt overlevelsesinstinkt, og hun er trænet i undercover-arbejde af den britiske efterretningstjeneste. Hun møder Ethan Hunt i en tilspidset situation, og de indser hver især, at de har mødt deres ligemand. Jeg tror, de har hørt om hinanden, men de har ikke mødt hinanden før en scene, hvor Tom – altså Ethan – er taget til fange. Og så handler det om, hvem man kan stole på, og hvem der er på hvis side.”
Så vi kender ikke helt hendes dagsorden?
“Nej, vi kender ikke hendes dagsorden, og hun er meget mystisk. Det, vi ved, er at hun er meget intelligent og trænet på samme måde som Ethan, hvilket er interessant og fascinerende, for publikum ved aldrig, hvornår det vender, og hvilken vej historien vil gå. Når nogen arbejder undercover, er det ligesom det berømte Stockholm-syndrom, og vi aldrig helt sikre på hendes motiver og hendes mål. Så hendes historie og hendes baggrund er ikke så interessant som hendes valg, og hvilken vej hun rent faktisk går. Men hun er hentet ind for at hjælpe med at udrydde det såkaldte Syndicate-team, som vil gøre en ende på IMF-teamet. Så vi starter med at tro, at Ilsa er én ting, og så begynder vi at tænke, om hun mon er noget andet. Eller er hun? [griner]. Vi kender ikke hendes dagsorden.”
Hvordan er det at spille som skuespiller, når du skal holde ting skjult for publikum?
“Jeg elskede at spille hende, for jeg kan godt lide at spille mystiske personer. Jeg kan godt lide, når det ikke er sort-hvidt, for det er også sådan, livet er for os alle sammen. Vi ved aldrig helt, hvor vi har hende, eller hvad hendes dagsorden er. Vi diskuterede grunden til, at vi lavede forskellige scener og motiverne bag dem, og sagde: ‘Skal vi vende det på hovedet? Og tage det modsatte motiv?’ Bare for at skabe ny dynamik i en scene. Så det levnede en masse plads til forskellige fortolkninger, og det er fedt.”
Kendte du de tidligere Mission: Impossible-film, før du fik rollen?
“Ja da. Jeg elsker actionfilm, og jeg elsker Mission: Impossible-filmene. Jeg er helt vild med dem! Jeg elsker actionfilm, når de er intelligente, og jeg er vild med velkoreograferede kampscener. Jeg plejede at se en masse Jet Li-film. Jeg elsker bevægelse og dans, og i en lækkert koreograferet kampscene handler det hele om bevægelse og rytme.”
Er du trænet i dans?
Nej. Jeg dansede da jeg var lille, og prøvede forskellige ting, og så lærte jeg argentinsk tango at kende, og jeg begyndte at gå hos denne her vidunderlige lærer, der havde et studie i Sverige. Og nogen skrev på en eller anden hjemmeside, at det var mig, der ejede studiet – men det gjorde jeg ikke; jeg arbejdede der bare et stykke tid. En af de ting, jeg lærte dér, var kropskontrol, og det passer fint med dynamikken i Mission: Impossible. [Stunt-koreograf] Wade Eastwood og hans team er utrolige. Min næste film [Florence Foster Jenkins] er med Meryl Streep, og jeg har set mange af hendes film, men der er én – Julie & Julia – hvor hun laver mad, og den måde, hun bevæger sig rundt i køkkenet på, den måde, hun lukker en skabsdør med foden på, griber en stegepande med venstre hånd og en ske med højre; det er bare en fryd for øjet. En kampscene kan være lige så smuk. Og det er noget, vi arbejdede hårdt på.
Hvilken slags træning skulle du lave?
“Da jeg fik rollen, havde jeg et par dage fri, men så snart jeg ankom til Heathrow, tog de mig med til et fitnesscenter for at begynde at træne. Vi havde halvanden måned til at forberede os, før optagelserne begyndte, og det var seks timer om dagen, seks dage om ugen. Hvilket var utrolig intenst, men også velorganiseret og struktureret, og inden for den struktur var det meget varieret. Så jeg lavede pilates, jeg lavede kampsportstræning, og jeg lavede almindelig fitness. Det var hårdt, men det var vigtigt, for du er nødt til at forberede dig, og du er nødt til at være i den bedst mulige form for at overleve sådan en film.”
Var det en bestemt form for kampsport?
“En blanding. Tom har sin egen kampstil, og det handlede om at skabe en stil til mig som Ilsa, og vi ville gerne gøre hende ret dyrisk. Og selv om hun er mindre end de fleste af sine modstandere, er hun meget hurtig. Så det handler om at komme hurtigt ind på livet af dem, hoppe op og bruge hele kroppen mod den anden. Det kan godt være, at hun ikke har så meget råstyrke, men hun er hurtig, hun er let, og lynhurtigt har hun fødderne omkring halsen på dem og – bang! – så ved de ikke, hvad der var, der skete.”
Hvordan var træningsperioden?
“Det var hårdt arbejde, og Tom gør det hele tiden. Jeg har lidt ærefrygt over for ham, fordi han ikke alene spiller skuespil, han producerer, han redigerer, han gør det hele, og jeg lavede kun omkring én procent af, hvad han gør hver dag. Og jeg var meget træt efter otte måneder. Men fordi jeg elsker bevægelse, så nød jeg det. Og det handler om ikke at stoppe – selvfølgelig er der dage, hvor du bare er så træt, men du har ikke noget valg; du er nødt til at gøre det.”
Har du lavet noget lignende tidligere? F.eks. i Hercules i en eller anden grad?
“Nej, ikke rigtig. I Hercules var jeg ikke med i actionscenerne; jeg spillede prinsessen. Men jeg kan huske, at jeg så Ingrid Bolsø, der spillede Atalanta, og jeg kan huske, at jeg så hende træne og var glad for, at det ikke var mig. Men samtidig længtes jeg efter noget mere. Jeg ville udfordre mig selv fysisk og se, hvad jeg kan – og vi kan så meget.”
Hvordan var du nødt til at udfordre dig selv?
Altså, jeg skulle holde vejret på nitrox i seks minutter. Jeg har lært teknikken med at holde vejret uden nitrox i fire et halvt minut. Jeg led af højdeskræk, før jeg var med i den her film, og jeg lavede et fri fald fra 40 meters højde! Jeg ville ikke gå ind i en elevator før – og jeg ville slet ikke have sprunget fra to meter – men jeg overvandt den frygt for højder, og det er, fordi du er en del af et team, og du ved, hvad der kræves, og jeg vidste også, at hvis jeg ikke kunne gøre det, så var Lucy Cork der – min stunt-double – som kunne springe ind. Men Tom laver alle sine egne stunts, så jeg sagde til mig selv: “Kom nu, du lever kun én gang, og det er nu, det sker …” Og jeg stolede på udstyret, jeg stolede på folkene, og jeg dobbelttjekkede sikkerheden. Jeg har set, hvordan Tom arbejder, og det blev jeg bare nødt til at prøve. Og jeg gjorde det! Så for mig er anderledes at se klip fra filmen, fordi det minder mig om, da vi gjorde alle de her utrolige ting, og jeg tænker: “Wow, jeg gjorde det!” Det kan godt være, at det er en to minutters actionsekvens, men det tog mig flere måneders træning at nå dertil.
Nød du det?
“Jeg elskede det! Jeg var vild med det! Manden er den hurtigste løber, jeg nogensinde har set. Han elsker det. Og for mig var nøglen at vågne op og tænke, at jeg ikke havde noget valg angående træningen – du er nødt til at gøre det. Vi tænker alle sammen: “Åh, jeg skulle have gået den tur!” Eller: “Åh, jeg skulle ikke have spist det chokolade!” Men når du er en del af en film som den her, så har du egentlig ikke noget valg. Jo, du kunne selvfølgelig vælge ikke at træne nok eller at spise noget, der ikke er en del af diæten, men så vil du ikke kunne lave den action, der kræves.”
Kunne du mærke, at det hjalp?
“Ja, helt sikkert. Jeg havde det fantastisk! Diæten var en stor del af det, og vi havde de her fryseposer med mad, der indeholdt det nøjagtige antal kalorier, vi skulle have de enkelte dage. Så hver dag fik jeg en afbalanceret kost, der matchede det, jeg skulle lave den dag. Når jeg lavede undervandsscener, havde jeg f.eks. brug for en anden slags kost, end når jeg lavede almindelige scener. Det var videnskabeligt skræddersyet til lige præcis det, vi lavede hver dag.”
Hvordan var det at komme med på Mission: Impossible-holdet?
“Simon [Pegg] kommer med en masse humor, og Ving [Rhames] og Jeremy [Renner] har fundet deres pladser på og uden for settet; hvordan de arbejder sammen, og hvordan de balancerer hinanden. Og at komme ind dér er lidt skræmmende, for du er nødt til at skabe din egen plads og finde ud af, hvem du er i forhold til de her fantastiske mennesker. Men de er utrolig imødekommende – Tom, Chris, Simon, dem alle sammen – og deres holdning er: “Vi vil gerne have, at du føler dig hjemme, og vi vil gerne hjælpe dig med at gøre dit bedste,” og det er en fantastisk indstilling, og det hjælper dig med at finde dig til rette. Og det var sådan, det var, fra dag ét.”
Havde I det sjovt på settet?
“Ja, bestemt. Tom og Simon er så sjove sammen. Jeg var ved at tisse i bukserne af grin. Jeg kunne bogstavelig talt ikke holde op med at grine i nogle af scenerne. Der var en scene, hvor jeg havde en monolog, og jeg lo så meget, at jeg knap nok vidste, hvad jeg sagde, fordi de fik mig til at grine hele tiden. De er nogle drengerøve!”
Hvordan var det at arbejde sammen med Chris som instruktør? Han har jo arbejdet med Tom før …
“De er et godt hold, og de kender tydeligvis hinanden rigtig godt og har en fælles tilgang til arbejdet. De kunne endda fuldføre hinandens sætninger!”
Ilsa er tydeligvis en stærk kvinde, og du har spillet mange stærke kvinder i tidens løb – i Den Hvide Dronning, i Hercules – er det noget essentielt, du kigger efter i en rolle?
“Nej. Vi har brug for flere stærke kvinderoller, og jeg har været så heldig, at alle mine roller har været stærke kvinder. Hvad grunden til det er, ved jeg ikke. Men de er kommet på et godt tidspunkt i mit liv, og jeg ser frem til også at lave andre ting. For mig er kriterierne: Kan jeg lide manuskriptet, og er det en god figur i forhold til historien. Det er det, jeg kigger efter. Og her passede det perfekt.”
Nu skal du så arbejde sammen med Meryl Streep i Florence Foster Jenkins …
“Ja, apropos stærke kvinder: Meryl Streep! Jeg har ikke mødt hende endnu, men jeg glæder mig, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med [instruktøren] Stephen Frears. Det er også en dejlig kontrast – at springe fra en high-concept actionfilm til en film om en operasangerinde fra 1940’erne, der ikke kunne synge – og det er en sand historie!”
(NB: Interviewet er gennemført af marketingafdelingen hos Fox Paramount).
