TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Milliardærøen – nu er traileren her

Fra skaberne af seriesuccesen Lilyhammer kommer snart Netflix-serien om de norske laksebaroner.

Af / 12/08/2024 - 13:00
Milliardærøen – nu er traileren her

Den allerførste originale Netflix-serie var faktisk ikke Orange is the New Black, men en norsk samproduktion med NRK: Lilyhammer.

Historien om den arketypiske mafiaboss Giovanni Henriksen (Little Steven), som grundet vidnebeskyttelse (efter eget ønske!) bliver forflyttet fra New York til lille, kolde Lillehammer, var en rigtig sjov serie, som formåede at ramme de særegne, karakteristiske træk ved det velorganiserede og gennemregulerede skandinaviske velfærdssamfund lige på kornet.

Læs også Twin Peaks kommer til Lillehammer I den bedste sæson hidtil laver Steven Van Zandt nærmest sovebyen Lillehammer om til en norsk version af Twin Peaks.

Serieskaberne var Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, som også stod bag den succesfulde HBO-serie Beforeigners.

Milliardaeroya 1 6 scaled 1
Kåre Conradi, “Milliardærøen, sæson 1” (Foto: Netflix)

Nu vender duoen tilbage til Netflix med den kommende dramaserie Milliardærøen (oprindelig med den lidt corny titel “Lakseøen”).

I Milliardærøen møder vi i et lille kystsamfund i Trøndelag to familier, som er bitre konkurrenter i den globale lakseindustri. Serien lover at levere et morsomt, samtidsrelevant og dramatisk portræt af havbrugsindustrien.

Annonce

Nu er traileren her!

Bjørnstad og Skodvin har rekrutteret en række kendte skuespillere som Trine Wiggen, Svein R. Karlsen, Kåre Conradi, Bjørn Sundquist og Oddgeir Thune til ensemblet.

Trine Wiggen spiller hovedrollen som den hensynsløse ejer af et norsk fiskeopdrætsselskab, der planlægger at opkøbe sin lokale rival for at blive verdens største lakseproducent.

Milliardaeroya 1 7 scaled 1
Trine Wiggen, Milliardærøen, sæson 1 (Foto: Netflix)

Bjarne Brøndo, forsanger i Trøndelag-rockbandet DDE, har en birolle i serien.

Medvirkende:

  • Trine Wiggen
  • Kåre Conradi
  • Svein R. Karlsen
  • Ragne Grande
  • Oddgeir Thune
  • Vetle R. Granås
  • Nemi Storm
  • Hanne S. Reitan
  • Tor I. Hagen
  • Benjamin Bakkeid
  • Elisabeth Matheson
  • Bjarne Brøndbo
  • Axel Bøyum
  • Manish Sharma
  • Frank Kjosås
  • Bjørn Sundquist
Milliardærøya_1 (14) Milliardærøya_1 (13) Milliardærøya_1 (15) Lakseøya, sesong 1_11 Milliardærøya_1 (10) Milliardærøya_1 (9) Milliardærøya_1 (8) Milliardærøya_1 (12) Milliardærøya_1 (5) Milliardærøya_1 (4) Milliardærøya_1 (3) Milliardærøya_1 (2) Milliardærøya_1 (11) Lakseøya, sesong 1_10 Lakseøya_1 (2)
<
>
Milliardærøen, sæson 1 (Foto: Netflix)

Seriens instruktør (Marit M. Aune) har stået bag serier som Kampen for tilværelsen og Made in Oslo.

Serieskaberne, Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, sagde i en tidligere pressemeddelelse:

I de seneste årtier har havbrugsindustrien ændret både den norske kyst og den internationale madkultur. Tiden føles rigtig til et TV-drama om aktørerne i branchen. Det er fantastisk, at en global streamingtjeneste som Netflix har modet til at fortælle en så lokalt forankret historie. Det er en fornøjelse at være tilbage på Netflix, over 10 år efter ‘Lilyhammer’. Marit M. Aune er en af Norges førende instruktører både på scenen og på TV. Vi har tidligere samarbejdet med hende om flere teaterproduktioner og er stolte over, at hun vil skabe denne TV-serie sammen med os.”

Lakseoya 1 1
Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, “Milliardærøen” (Foto: Netflix)

Manuskriptforfatterne er Bjørnstad og Skodvin, mens Rubicon producerer serien.

Milliardærøen får global Netflix-premiere allerede den 12. september i år.

Læs også Netflix slår til! Netflix annoncerer 26 kommende nordiske titler.

Ud fra traileren at dømme kan vi forvente mere absurd, letbenet og særpræget humor fra duoen i en serie, der kan nå ud til et stort globalt publikum.

Om den rammer plet med det særprægede norske fænomen “laksebaroner”, må tiden vise. Vi krydser fingre.

Milliardaeroya 1 16
Milliardærøen, sæson 1 (Foto: Netflix)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig