My Name is Bond, Jane Bond

Den 25. James Bond-film, No Time to Die, havde en meget svær fødsel med verdenspremiere i oktober 2021.

Den seneste 007-film med Daniel Craig i hovedrollen skulle oprindeligt have haft premiere i april 2020 – coronaviruspandemien forsinkede premieren med halvandet år, og efter Amazons opkøb af MGM blev selskabet sat under pres for at udgive den direkte til streaming.

Denne indledende „gnidning‟ mellem Jeff Bezos‛ Amazon og Eon Productions (af Barbara Broccoli og Michael G. Wilson) viste sig ikke at være andet end en krusning på vandet og et forvarsel om den uforsonlige storm, der skulle komme.

Konflikten kulminerede i sidste uge med, at Amazon underskrev en ny aftale med Eon, der sikrer fuld kunstnerisk frihed over 007-universet, mens Broccoli-familien står solidt på sidelinjen.

Med ret til at underholde

Eon Productions blev dannet af den legendariske amerikanske producer Albert R. „Cubby‟ Broccoli i 1961 og arbejdede primært på Bond-filmene. Efter Cubbys død i 1996 overtog hans datter Barbara og hendes halvbror Michael G. Wilson rollen som producenter af 007-franchisen.

Baseret (oprindeligt) på Ian Flemings spionromaner tog James Bond (Sean Connery) biografpublikummet med storm i 1962. Resten er filmhistorie.

Serien omdefinerede actiongenren fuldstændigt og satte en ny standard.

Her var der barske, velklædte helte, smukke kvinder i massevis, kvikke dialoger, hurtige biler, fascinerende jordomrejser, storslåede locations og fantastiske scenografier.

For publikum i 1960’erne og 70’erne, som ikke var nær så berejste som nutidens befolkning, gav James Bond-filmene et glimt af den store og eksotiske verden derude. Og hver premiere, som oprindeligt var årlig, blev en stor mediebegivenhed.

 

For en række instruktører siden da har Bond-filmene fungeret som både inspiration og lærebog i vellykkede actioneventyr.

Som det er nu, ser det ud til, at Craigs svanesang som Bond var den sidste klassiske film, hvor vi kunne læne os tilbage i biografen og høre de forløsende ord: „My name is Bond, James Bond‟.

James Bond Will Return?

Ingen filmserie har påvirket filmhistorien så meget som 007. Med 25 film over 63 år giver de et unikt indblik i deres egen tid, samtidig med at de påvirker den næste generation af filmskabere.

Med Daniel Craigs skræddersyede smoking var vi i stand til at revitalisere serien igen og gøre den aktuel og relevant!

 

Efter coronapandemien blev biografbranchen ramt så hårdt, at nogle stillede spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil dræbe, eller i det mindste radikalt ændre, biografmarkedet for altid. Biografmarkedet er ikke dødt, men der er stadig lang vej til besøgstallene fra før covid-19, og biograferne domineres i stigende grad af gigantiske film med astronomiske budgetter, helst med en genbrugt superhelt i hovedrollen.

En stor del af underholdningsindustrien er nu domineret af de førende streamingtjenester som Netflix, Disney+, Prime Video, Max, SkyShowtime og Apple TV+.

Efter Jeff Bezos‛ gigantopkøb har Amazon Prime Video nu alle rettighederne til 007-kataloget samt fremtidige film, så tiden vil vise, om Amazon vælger at lancere den næste Bond-film udelukkende på sin egen streamingtjeneste, Prime Video, eller samtidig på streaming og i biografen.

Men på trods af opkøbet i 2021 havde Broccoli-familien stadig fuld kunstnerisk frihed til at videreudvikle Bond-filmene. På den anden side sad Bezos & Co på deres side af bordet med eksklusive distributionsrettigheder.

Det efterlod parterne i en gordisk knude af et uforsonligt dødvande, hvor begge effektivt kunne nedlægge veto mod den anden part. Barbara Broccoli kunne sige, at „vi laver den næste Bond-film præcis, som vi vil have den‟, mens Amazon kunne svare, at „hvis vi ikke får et (stort) ord at skulle have sagt, får filmen ingen distribution‟ – og derfor har den næste film også været i limbo siden 2021.

Hvad vil fremtiden bringe?

Efter sidste uges hestehandel er Broccoli blevet sat på sidelinjen, og udviklingen af 007-universet er blevet overladt til marketingafdelingen og abonnenternes algoritmer hos Prime Video.

I løbet af de sidste fire år har parterne ikke engang været i stand til at blive enige om, hvem der skulle overtage den ikoniske hovedrolle. I lang tid var Henry Cavill, Idris Elba og Regé-Jean Page (Bridgerton) frontløbere hos bettingselskaberne, indtil der begyndte at gå rygter om, at man søgte en kvindelig (!) Bond: „Jane Bond‟. Gud forbyde det!

Broccoli selv måtte til sidst gå ud og afvise, at de ledte efter en kvindelig arvtager:

He can be of any color, but he is male.‟

Selv Dwayne „The Rock‟ Johnson har udtrykt interesse; men på trods af de mange skuespillere i spil har der aldrig været nogen bekræftelse på, hvem den nye 007 ville blive – indtil den britiske presse i marts sidste år afslørede, at Aaron Taylor-Johnson (Kick-Ass) var blevet tilbudt rollen som James Bond, og at der kun var formaliteter, før han ville blive officielt præsenteret – så var der stille som graven fra Eon Productions …

Her antager vi, at Amazon har sat foden ned, og at de (sandsynligvis) er på jagt efter en lidt mere kendt skuespiller.

Lige før jul kom det frem , at der havde været en fastlåst konflikt mellem Amazon og Eon, hvor ingen (tilsyneladende) var villige til at give efter for deres krav – og at hele 007’s fremtid var i fare.

I den henseende er sidste uges aftale i det mindste løsningen på en vej frem – men hvilken vej?

Broccoli-familien har stadig en andel (i det nyetablerede selskab), men er frataget al kunstnerisk kontrol over 007-franchisen.

I pressemeddelelsen udtalte Barbara Broccoli:

My life has been dedicated to maintaining and building upon the extraordinary legacy that was handed to Michael and me by our father, producer Cubby Broccoli. I have had the honor of working closely with four of the tremendously talented actors who have played 007 and thousands of wonderful artists within the industry. With the conclusion of No Time to Die and Michael retiring from the films, I feel it is time to focus on my other projects.‟

Så tak og farvel derfra.

Amazons Mike Hopkins lover at føre arven videre:

We are grateful to the late Albert R. Broccoli and Harry Saltzman for bringing James Bond to movie theatres around the world, and to Michael G. Wilson and Barbara Broccoli for their unyielding dedication and their role in continuing the legacy of the franchise that is cherished by legions of fans worldwide. We are honored to continue this treasured heritage, and look forward to ushering in the next phase of the legendary 007 for audiences around the world.‟

Sagens kerne er, hvad Amazon mener med „the next phase‟. Det er allerede kendt, at Amazon ønsker at udvide Bond-universet kraftigt, på samme måde som Disney gjorde med Star Wars efter opkøbet af Lucasfilm. Og det har ikke ligefrem været en ubetinget succes…

Forvent TV-serier, spin-off serier/film, prequels og nye figurer. Selv 007-plysbamser som merchandise er nu en mulighed!

James Bond kan nu også genopstå som en amerikansk agent, muligvis en kvindelig CIA-agent. Der er også spekulationer om, at Amazon vil genstarte serien fuldstændigt og muligvis sætte den tilbage til den kolde krig.

Dette er dog kun (kvalificerede) gæt, og det, der er sikkert, er, at det nu er 100 procent op til markedet, hvilken retning 007 tager.

Fremtiden vil vise, om Amazon vælger at lancere den næste Bond-film udelukkende på sin egen streamingtjeneste, Prime Video, eller samtidig på streaming og i biografen.

Tilbageblik: Fra Connery til Craig

„Bond, James Bond‟. I løbet af de sidste 63 år er denne berømte replik blevet sagt i ikke mindre end 25 (officielle) film, portrætteret af seks forskellige skuespillere.

Blandt de absolutte højdepunkter i serien er Dr. No, From Russia With Love, Goldfinger, Thunderball, You Only Live Twice, For Your Eyes Only, Octopussy, The Living Daylights, GoldenEye, Casino Royale og Skyfall.

Som den opmærksomme læser hurtigt vil opdage, er Lyd & Billedes topliste domineret af Sean Connery-film, og det er ikke uden grund.

Sean Connery førte an, den tidligere skotske model var perfekt som britisk gentleman-agent med licens til at dræbe, en hårdtslående næve, usandsynlige værktøjer og en umættelig appetit på det modsatte køn – altid med en hurtig one-liner.

Connery ramte den perfekte balance mellem barsk agent og galant charmør. Humoren var skarp, men ikke blød.

Det hjalp selvfølgelig, at alle Connerys film var baseret på Flemings romaner, selv om de ikke fulgte dem slavisk. Men Connery ville (desværre) videre i sin karriere og droppede ud efter seks film.

På banen kom den australske one-night-stand George Lazenby.

Med ham fik vi en lidt hårdere og handlekraftig Bond. On Her Majesty’s Secret Service fremstod mere seriøs og med færre kvikke replikker end fra vores forrige mand i MI6. Derudover blev superspionen smedet i Hymens lænker!

Han blev ikke godt modtaget, og efter kun én film var det slut. Ind kom Sean Connery igen for at indspille den værste og mindst seriøse Bond-film i sin karriere, Diamonds Are Forever.

Da Connery endelig gik, var bordet dækket til den ærkebritiske „charmør‟ Roger Moore, som før Bond var bedst kendt for sin medvirken i TV-serien The Saint.

James Bond-film har altid forsøgt at tilpasse sig den tidsånd, de er optaget i, men der har også altid været betydelige ændringer, når nye skuespillere har trukket i smokingen og løftet den tørre martini.

Med Moore i førersædet tog serien en skarp drejning mod mere familievenlige film med mindre vold (fra den fysisk mindre Moore), mere sjov og ballade og masser af pinlige fejltrin.

Den første film, Live and Let Die, var ret atypisk for Moore-perioden i denne henseende, men derefter gik det ned ad bakke med en direkte karikeret dandy spion.

Hæderlige undtagelser var Octopussy og For Your Eyes Only, men efter syv film blev bunden nået med den kritisk dårlige A View to a Kill. Ikke alene lignede Moore sin egen bedstefar her, men manuskriptet forsøgte at gøre Bond-franchisen til en dårlig kopi af 1980’ernes actionkomedier.

 

To år senere overtog den britiske karakterskuespiller Timothy Dalton stafetten, og vi fik den bedste Bond-film, The Living Daylights, siden guldalderen i 1960’erne. Overgangen fra den dandy-agtige Moore til den sammenbidte, resolutte og hårdtslående Dalton var slående.

Her skulle serien relanceres, og den var tættere på Flemings Bond end nogensinde før eller siden. Dalton var og er stadig den fremmeste James Bond, det er bare så ærgerligt, at han kun fik to film til at vise sine kvaliteter, hvoraf den ene var en næsten-katastrofe af hjernedødt actionfyrværkeri med hang til i pyroteknik.

Hvor i alverden var den gode historie i Licence to Kill? En film, der ikke havde nogen forbindelse til Flemings romaner.

Så trådte ireren Pierce Brosnan ind i Bonds verden. Hans fire film er karakteriseret som en søgende æra, hvor producenterne ledte efter den nye formel, der igen ville gøre Bond relevant i en ny verden uden den kolde krig, klassisk spionage og en forandret fjende.

Der gik hele seks år mellem den sidste Dalton-film og Brosnans første, GoldenEye.

Russerne er stadig fjender, men nu er det atomvåben på afveje, der truer verdensfreden. En meget vellykket film, der etablerede Brosnan som den nye Bond – en Bond, der fremstod som en hybrid mellem Connery og Moore.

Men uden Flemings bøger at støtte sig til var hans film af meget svingende kvalitet, og katastrofen indtraf med Die Another Day, som er ét langt orgie af special effects, eksplosioner og brændende flyvemaskiner. Desværre blev det, der skulle have været jubilæumsfilmen, et nyt lavpunkt.

Finanskrisen efterlod produktionsselskabet i pengenød, og de vidste stadig ikke, hvordan de skulle definere Bond i den „nye verden‟. Løsningen var at gå tilbage til rødderne, til den ene Fleming-roman, som endnu ikke var blevet filmatiseret (bortset fra en Peter Sellers-parodi og en TV-produktion fra 1954).

Med Casino Royale fik vi både en klassisk og en helt ny 007. Med en klassisk Bond, der fremstod som selvsikker, hård og beslutsom, tog den blonde (!) Daniel Craig ham et skridt videre i en moderne indpakning, hvor han er sårbar, kæmper mentalt og dulmer sine lidelser med overdreven druk.

Helt klart den mest menneskelige Bond til dato – og lidt af et mesterværk af en film, men nogle vidunderligt realistiske actionscener; vi kan faktisk se ham få huller i sit jakkesæt og blod på sin skjortekrave.

Med Skyfall tog producenterne endnu et spændende skridt i Bonds udvikling ved at ansætte en meget succesfuld og anerkendt instruktør, Sam Mendes. Filmen blev en af de mest succesfulde i seriens historie.

Die Another Day skulle være en hyldest til Bonds fortid, og i den henseende lykkes Skyfall meget bedre. Filmen trækker konstant på fortiden, og selv den selvironiske humor er på plads (som den nye Q siger: „An exploding pen? We don’t really do that sort of thing any more‟), og gamle klenodier bliver bragt ud af skyggen. Teknisk set er filmene noget af det mest legesyge, vi har set i genren, med betagende fotografering af Roger Deakins i nærkampscener såvel som over tagene i Mellemøsten og på den skotske hede. Vi sagde ja tak til mere Bond og mere Mendes!

Mendes fik ansvaret for den fjerde Craig-film, Spectre – en film, der blev udgivet for hele ti år siden; den længste pause siden Dalton gav stafetten videre til Brosnan.

Alt i alt var Spectre en meget sofistikeret Bond-film, der gav os nye nuancer af den komplekse spion, fantastisk klipning og filmkunst, et spændende drive og interessante og komplekse karakterer, om end med en lidt overdreven følelse af nostalgi.

Fortsat god underholdning.

Med No Time to Die afsluttede Eon Productions den fantastiske Craig-æra, og med den innovative Cary Joji Fukunaga (True Detective) ved roret hørte vi igen den ikoniske sætning „Vodka Martini – shaken, not stirred‟!

Men hvad fremtiden bringer for Bond, er nu meget usikkert og uklart.