Netflix-serien Ragnarok har fået blandede anmeldelser, men har ikke desto mindre været en ubestridelig seersucces. Til efteråret kommer tredje og sidste sæson af dramaet, som er en moderne fortolkning af den nordiske mytologi.
Ragnarok tager os med til den lille norske landsby Edda, hvor lokalsamfundet er domineret af den forurenende gigantfabrik Jutul A/S. Sæson 3 tager fat, hvor anden sæson slap, og Netflix giver os et uddrag af handlingen:
Alt har ledt op til dette øjeblik. En episk kamp mellem guder og kæmper nærmer sig, og Magnes styrke bliver sat på prøve.
Hvad gør man, når man er 18 år gammel, går på gymnasiet i en lille by i Norge – og opdager, at man er den udvalgte, der skal tage kampen op mod en gammel og ekstremt magtfuld fjende? En fjende, der i øvrigt ikke bare holder en hel by i et jerngreb, men et helt land …
Ragnarok har premiere på Netflix den 24. august. Se traileren nedenfor: