TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Norsk krigshistorie bliver til Prime Video-serie

Næste år vækkes den norske Gestapo-agent Henry Rinnan til live på Prime Video.

Af / 20/03/2025 - 08:31
Norsk krigshistorie bliver til Prime Video-serie

Den mest internationalt kendte skurk i norsk krigshistorie er uden tvivl landsforræderen Vidkun Quisling.

Officeren (og forhenværende forsvarsminister), som konspirerede og sympatiserede med den tyske nazistiske besættelsesmagt, blev af Josef Terboven udnævnt til Hitlers højre hånd i Norge under Anden Verdenskrig og fungerede som “Rikskommisær” i perioden fra 1. februar 1942 til krigens afslutning i Norge den 9. maj 1945.

Efter krigen blev Quisling anklaget for landsforræderi og henrettet på Akershus fæstning (24. oktober 1945). Hans efternavn blev så synonymt med forræderi, at det i den officielle engelske ordbog er et substantiv, der betyder forræder/kollaboratør.

Læs også Anmeldelse: Harald og Sonja Romancen der nær havde kuldsejlet det norske monarki, er blevet til et overraskende intimt og gribende kærlighedsdrama.

En anden kendt landsforræder fra Anden Verdenskrig er Henry Rinnan fra Trøndelag og hans “Rinnanbande”.

Prime Video er nu i gang med at producere en dramaserie om den norske Gestapo-agent, som forrådte sit land og sine landsmænd på den groveste, mest brutale og afskyelige måde.

Annonce
Rinnan Henry Rinnan
Den virkelige Henry Rinnan (Foto: Wikipedia)

Optagelserne til “Rinnan ” (arbejdstitel) begynder til efteråret (forskellige lokationer i Oslo og Trondheim) med forventet streaming-premiere engang i 2026.

Prime Video lover en intens thrillerserie baseret på faktiske hændelser fra norsk krigshistorie.

Serien instrueres af Kenneth Karlstad (Kids in Crime), og manuskriptet er skrevet af Øyvind Holtmon (Føkkings Fladseth).

Læs også Anmeldelse: Dunkirk Christopher Nolan har gjort det igen! Dunkirk er en bundsolid filmoplevelse med kvalitet fra A til Z.

Dramaserien i fire afsnit vil skildre et af de mest kontroversielle kapitler i norsk historie og give et nyt perspektiv til den norske krigsdramagenre. Inspireret af sande hændelser bliver historien fortalt for første gang på TV.

Serien følger den unge og ambitiøse Henry Rinnan, og hvordan hans personlige dæmoner og narcissistiske behov for anerkendelse drev ham fra at være en mislykket sælger til at blive Norges mest berygtede forræder. Som Gestapos nærmeste allierede i Midt-Norge infiltrerer han modstandsbevægelsen sammen med en gruppe unge mænd og kvinder. Gennem manipulation og brutalitet bliver han en af Norges mest frygtede forrædere.

Serien produceres af Miso Film med Prime Video og TV 2 som medproducenter og vil i første omgang udelukkende være tilgængelig på Prime Video.

Andreas Hjertø, Regional Manager, Nordics, Prime Video, siger:

Vi er stolte af at forene kræfterne med Miso Film og TV 2, to solide aktører i regionen. Dette samarbejde styrker ikke kun vores fælles ambition om at levere indhold af høj kvalitet og engagerende historier til et bredt publikum, men også Prime Videos satsning på stærke lokale produktioner og original historiefortælling. Vores mål er at give seerne unikke, lokalt forankrede historier, der afspejler regionens rige fortælletraditioner, samtidig med at de vækker genklang både i Norge og internationalt.

Læs også Anmeldelse: Masters of the Air Endnu en gang har Steven Spielberg og Tom Hanks samarbejdet om skildringen af den terror, som hærgede under Anden Verdenskrig. Visuelt spektakulært, men emotionelt hult.

Hverken skuespillerne eller premieredatoen er kendt på nuværende tidspunkt.

 

Rinnan Oyvind Holtmon
Øyvind Holtmon skriver manus til “Rinnan”. (Foto: Prime Video)
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Krigs- og landsforræder!

Ny svensk originalserie!

Serien fornyes!

Ny katastrofe-rekord!

Se traileren!

Se Star Wars teasertrailer!

1923: Fortsat lige så god?

And the Oscar Goes to...

Kidman-thriller!

Endelig genforenet!

Lever videre!

"No, Mr. Bond. I expect you to die!"