TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kan du se Yellowstone i 4K-billedkvalitet

Om fire uger udkommer det sidste kapitel af Yellowstone - og du vil kunne se Rip, Beth & Co skarpere end nogensinde før.

Af / 09/10/2024 - 12:00
Nu kan du se Yellowstone i 4K-billedkvalitet

Streamingtjenesten SkyShowtime, som kom ind på det nordiske marked for næsten præcis to år siden, er bestemt ikke en af de største på markedet – men den har meget guld blandt sit unikke indhold!

Ikke mindst drives tjenesten af multigeniet Taylor Sheridan, som nok er bedst kendt som serieskaberen bag Yellowstone, men som også står bag serier som f.eks:

Mayor of Kingstown sesong 3 1a 30 scaled 1
Jeremy Renner i “Mayor of Kingstown, sæson 3”. (Foto: SkyShowtime)

Det er også blevet bekræftet, at Michelle Pfeiffer får en af hovedrollerne i den kommende efterfølgerserie Madison.

Læs også Game over! Paramount bekræfter nu at Yellowstone-serien afsluttes.

Derudover tilbyder SkyShowtime film fra giganterne Paramounts og Universals uovertrufne filmarkiv.

Det er bl.a. klassikere som Tilbage til fremtiden-trilogien, Apollo 13, Top Gun og alle Mission: Impossible-filmene. Hvor i alverden de vigtige Godfather-film er blevet af, er dog et mysterium…

Annonce
Mission Impossible – Dead Reckoning Part One 1 2 scaled 1
Mission: Impossible – Dead Reckoning. (Foto: Paramount Pictures)

MEN siden lanceringen har tjenesten haft en væsentlig kvalitetsmangel; det har ikke været muligt at streame film og serier i den bedste billedkvalitet (4K Ultra HD). Det ændrer sig heldigvis nu.

Læs også Se Billy Bob Thornton i Landman Så er det tid til endnu en spændende serie fra skaberen af Yellowstone - med en stjernespækket rolleliste.

SkyShowtime lancerer nu et nyt Premium-abonnement

Premium-abonnementet vil være reklamefrit, med 4K UHD-indhold og mulighed for flere samtidige streams og downloads.

SkyShowtime Premium vil være et supplement til SkyShowtimes to nuværende abonnementer: “Standard med reklamer” og “Standard” (tidligere kaldet “Standard Plus”). Det nye abonnement vil være tilgængeligt samtidigt på alle SkyShowtimes mere end 20 markeder fra den 29. oktober i år.

Premium-abonnementet er reklamefrit og giver adgang til alle SkyShowtimes Hollywood-blockbusters, nye og eksklusive serier og lokale originalprogrammer.

Med mulighed for at streame på op til fem enheder samtidig kan hele familien nu se deres yndlingsserier og -film uafbrudt. Desuden kan Premium-medlemmer håndplukke op til 100 titler og se dem offline, så de har adgang til underholdning, når de er på farten.

Læs også Se de første billeder fra Yellowstone! Paramount har frigivet de første billeder fra den sidste sæson af Yellowstone.

I en kommentar til den nye satsning siger SkyShowtimes CEO, Monty Sarhan:

Helt fra begyndelsen har SkyShowtime været forpligtet til at tilbyde forbrugerne valgmuligheder og god underholdning til en god pris. Det løfte har vi indfriet – først med Standard-abonnementet med reklamer og nu med introduktionen af det nye Premium-abonnement. Sidstnævnte giver kunderne al den fantastiske SkyShowtime-underholdning, de elsker, men med de ekstra funktioner i form af flere samtidige streams, flere downloads og et stadigt voksende udvalg af 4K UHD-indhold. SkyShowtime var den første til at tilbyde et reklamefinansieret abonnement på disse markeder, og med vores Premium-abonnement fortsætter vi med at vise vejen. Vi er den første streamingtjeneste, der tilbyder alle tre abonnementstyper – Standard med reklame, Standard og Premium – på alle disse markeder.

Yellowstone sesong 5 2
Yellowstone, sæson 5. (Foto: SkyShowtime)

SkyShowtimes portefølje af nye, eksklusive og originale programmer, der lanceres i de kommende måneder, omfatter: A Quiet Place: Day One, Kung Fu Panda 4, Landman, Lioness, sæson 2, Mamen Mayo, Schmeichel, Śleboda, The Agency, The Darkness, The Day of the Jackal, The Fall Guy og ikke mindst Yellowstone, sæson 5, del II.

SkyShowtime-abonnementerne “Standard med reklame”, “Standard” og “Premium” vil være tilgængelige direkte for forbrugeren via SkyShowtime-appen på Apple iOS, tvOS, Android-enheder, Android TV, Google Chromecast, LG connected TVs og Samsung Smart TVs, samt via udvalgte distributionspartnere på de forskellige markeder og hjemmesiden www.skyshowtime.com.

 

Hvad kommer de nye herligheder til at koste?

  • SkyShowtimes “Premium-abonnement” kommer til at koste 129 kroner om måneden.
    “Standardabonnementet” koster 89,- kroner/måned.
    “Standard med reklame” koster 49,- kroner/måned.
    Vi hilser innovationen velkommen – og mener, at tiden var inde til, at SkyShowtime tog dette skridt.
Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?

PS! I næste uge kan du læse om, hvordan det gik, da Lyd & Billedes repræsentant var cowboy for en dag under “Yellowstone Cowboy Camp”!

Sky Showtime x Yellowstone event Amsterdam 25092024 04448 scaled 1
Lyd & Billedes udsendte i fuld gang med at træne til en kommende rolle i “Yellowstone”. (Foto: SkyShowtime)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!