Få, om nogen, vil hævde, at USA’s nuværende præsident, Joe Biden, kom bedst ud af sit slagsmål med slagsbroren Trump på CNN den 27. juni i år.
Den narcissistiske, notoriske løgner Trump fik den 81-årige Biden til at ligne en stammende, døsig og usikker 118-årig.
Vi kender alle resultatet: Partiet pressede Biden til at træde tilbage og erstattede ham hurtigt med vicepræsident Kamala Haris. Det pustede nyt liv og spænding ind i valgkampen.
Hvis du gik glip af den historiske debat, fordi du ikke har CNN i din kanalpakke, kan Max-abonnenter nu se frem til kommende debatter og 24/7 nyhedsopdateringer om den igangværende præsidentkampagne.
CNN International blev tilgængelig på Max fra torsdag den 29. august.
Max Premium-abonnenter kan nu løbende streame live-dækning af CNN International, og nordiske seere kan følge dækningen af det kommende præsidentvalg, både i optakten og på selve valgdagen tirsdag den 5. november.
Det gælder blandt andet ABC News’ præsidentdebat mellem tidligere præsident Donald Trump og vicepræsident Kamala Harris. Den kan streames live på CNN International den 11. september fra kl. 03.00 centraleuropæisk tid. Debatten genudsendes kl. 08.00 og 20.00 samme dag.
Ud over at levere en bred dækning af det amerikanske valg vil Max-abonnenter også have adgang til andre internationale nyheder sammen med en bred vifte af programindhold om økonomi, rejser, teknologi og livsstil.