Der var aldrig nogen tvivl om, hvilken film der ville blive årets store Oscar-vinder.
Christopher Nolans Oppenheimer var nomineret til ufattelige 13 priser og tog 11 af dem hjem efter tæppefald i Dolby Theatre natten til mandag.
Men en anden film havde også masser af nomineringer at forsvare. Yorgos Lanthimos’ Poor Things var nomineret i 11 kategorier og tog fire Oscars med hjem, herunder en til Emma Stone for bedste kvindelige skuespiller.
Fra instruktør Lanthimos og producer Emma Stone kommer den utrolige historie om Bella Baxters (Emma Stone) fantastiske rejse; en ung kvinde bragt tilbage til livet af den geniale og uortodokse videnskabsmand Dr. Godwin Baxter (Willem Dafoe).
Under Baxters beskyttelse er Bella ivrig efter at lære
Hungrende efter at opleve verden stikker Bella af med Duncan Wedderburn (Mark Ruffalo), en glat og udsvævende advokat, på et hæsblæsende eventyr på tværs af kontinenter.
Fri af tidens fordomme vokser Bella i kampen for ligestilling og frigørelse.
Fra i dag, den 14. marts, kan Poor Things streames eksklusivt på Disney+.
Ud over Stone, Ruffalo og Dafoe i hovedrollerne, ser vi Ramy Youssef og Jerrod Carmichael i bærende roller.
Filmen er baseret på Alasdair Grays roman fra 1992, og det er anden gang, instruktør Lanthimos samarbejder med manuskriptforfatter Tony McNamara.
Poor Things er produceret af Ed Guiney, Andrew Lowe, Yorgos Lanthimos og Emma Stone.