Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nu kommer efterfølgeren til Game of Thrones

Baseres på bogen “Fire and Blood”.

Skrevet af / 30/10/2019 - 10:17
Nu kommer efterfølgeren til Game of Thrones

HBO har annonceret en ny serie, som foregår i samme univers som hitserien Game of Thrones.

Det kan muligvis glæde de mange fans, som lider af abstinenser, efter at Game of Thrones sluttede tidligere i år efter 8 sæsoner. Game of Thrones er en af de mest populære serier nogensinde målt på antallet af seere. Det sidste afsnit af 8. sæson var således det mest sete afsnit af nogen HBO-serie nogensinde.

Derfor har HBO allerede i længere tid arbejdet på flere mulige opfølgere til Game of Thrones, og nu har den amerikanske mediekoncern så altså truffet en beslutning.

(Foto: HBO)

House of the Dragon er baseret på George RR Martins bog, “Fire and Blood”, og handlingen foregår 300 år før den periode, som skildres i Game of Thrones. I fokus er Daenerys forfædre, Huset Targaryen, og i løbet af foreløbig ti afsnit vil serien fortælle historien om, hvordan Targaryen-familien ved hjælp af drager samlede hele Westeros-kontinentet til ét kongerige.

House of the Dragon blev præsenteret i forbindelse med lanceringen af HBO Max, en streamingtjeneste, som går i luften i maj 2020 og skal konkurrere med bl.a. Netflix, Disney+ og Apple TV+.

House of the Dragon er skabt i fællesskab af George RR Martin og Ryan Condal, som vi kender fra tv-serien Colony.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top