Nicole Kidman er virkelig hoppet med på streamingvognen og er nu involveret i flere nye serieproduktioner hvert år. Senest spillede hun hovedrollen som en blasert rig forfatter i familiedramaet The Perfect Couple (Netflix).
Og om bare fire uger vender hun tilbage som en iskold CIA-top i spionthrilleren Special Ops: Lioness, sæson 2.
Nu er hendes næste projekt blevet annonceret – og det bliver sammen med legenden Jamie Lee Curtis på Prime Video.
Den kommende Prime Video-serie Scarpetta er baseret på Patricia Cornwells globale bestsellerroman (2010) af samme navn.
Kidman og Lee Curtis (The Bear) spiller hovedrollerne i serien og er også executive producers, mens Liz Sarnoff (Lost, Deadwood) er serieskaber og manuskriptforfatter.
Prime Video har allerede lovet to sæsoner af Scarpetta.
Andre hovedroller inkluderer Bobby Cannavale (Boardwalk Empire, Blue Jasmine), Simon Baker, Ariana DeBose (West Side Story), Rosy McEwen og Jake Cannavale.
Mysteriethrilleren følger Dr. Kay Scarpetta (Kidman), da hun vender tilbage til Virginia og genoptager sin tidligere stilling. Der venter komplekse forhold, både personlige og professionelle – herunder med hendes søster Dorothy (Curtis) – på hævn og hemmeligheder, der venter på at blive afdækket.
Bobby Cannavale spiller den tidligere efterforsker Pete Marino, mens Simon Baker spiller FBI-profiler Benton Wesley; Ariana DeBose spiller Dorothys datter Lucy Farinelli-Watson, Rosy McEwen spiller en yngre Kay Scarpetta, og Jake Cannavale (The Mandalorian) spiller en yngre Pete Marino.
På nuværende tidspunkt kendes hverken optagelsesstart eller premieredato – men vi gætter på en streaming-premiere sidst på året.