Det er ikke kun produkter, der bliver vist frem på den igangværende CES-teknologimesse i Las Vegas. I aften frigiver Netflix den første trailer til den længe ventede krimiserie 3 Body Problem.
En ung kvindes skæbnesvangre beslutning i 1960’ernes Kina giver genlyd på tværs af tid og rum…
Da naturlovene på uforklarlig vis falder fra hinanden for øjnene af dem, slår en sammentømret gruppe af geniale forskere sig sammen med en uortodoks detektiv for at konfrontere den største trussel i menneskets historie.
Forskellige mennesker på forskellige tidspunkter oplever gennem et virtual reality-spil en verden, der senere viser sig at være virkelig.
På en anden planet har rumvæsner opsnappet signaler, som menneskeheden sendte ud i rummet for mange år siden. Den største trussel er, at disse rumvæsner er på vej mod Jorden – de har skabt spillet for at indoktrinere menneskeheden.
Traileren afslører den mystiske thriller/sci-fi-serie, som er inspireret af den internationale bestsellerroman “Three Body Problem” af den kinesiske forfatter Liu Cixin.
Seriens skabere er ingen ringere end David Beinoff og D.B. Weiss, som står bag den ikke helt ukendte serie Game of Thrones (2011-2019).
Manuskriptet er skrevet af Alexander Woo (True Blood) og instrueret af Derek Tsang (Better Days).
Hovedrollerne er besat med kendte ansigter som Benedict Wong (Doctor Strange) og Game of Thrones-veteranerne John Bradley, Liam Cuningham og Jonathan Pryce.
Andre medvirkende:
- Jovan Adepo
- Eiza González
- Jess Hong
- Marlo Kelly
- Alex Sharp
- Sea Shimooka
- Zine Tseng
- Saamer Usmani
- Rosalind Chao
- Ben Schnetzer
- Eve Ridley
Ud over David Benioff og D.B. Weiss som skabere af serien, finder vi en imponerende, velkendt flok executive producere: Alexander Woo (True Blood), Rian Johnson (Glass Onion – A Knives Out Mystery, Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi), Brad Pitt (Once Upon a Time… in Hollywood) og Rosamund Pike (Saltburn).
Serien får global Netflix-premiere den 21. marts.