Har du et ældre fjernsyn med en anstændig billedkvalitet, men hvor brugerfladen begynder at halte lidt? Måske kan nogle af de mest populære apps ikke længere opdateres, eller måske er de simpelthen holdt op med at virke? Hvis ja, kan denne nye gadget fra Google være en kærkommen opgradering. Chromecast HD med Google TV er en opdateret version af den populære smart-gadget, som Google har solgt i spandevis gennem årene. Formålet er at tilbyde en billig opgradering til ældre fjernsyn.
Chromecast HD med Google TV
Forvirret? Well, Google lancerede for nylig sin Chromecast med Google TV, som vi allerede har testet med gode resultater. Nu findes der en enklere og billigere version: Chromecast med Google TV (HD), hvor den væsentligste forskel er, at videoopløsningen er reduceret fra 4K (3840 x 2160) til FHD (1920 x 1080). Denne “lillebror” kan således være en fornuftig opgradering til ældre HD-fjernsyn, der alligevel ikke understøtter 4K eller HDR.
Chromecast-enheden forbindes nemt til dit TV via HDMI-indgangen, samt til Wi-Fi-netværket, og giver bred adgang til streaming og andre smarte tjenester. Den nye Google TV-brugerflade giver dig mulighed for at logge ind med din egen brugerprofil, og giver dig skræddersyede, personlige underholdnings-anbefalinger. Næsten alle de nyeste streamingtjenester er tilgængelige, inklusive Netflix, HBO Max, Disney+ og Amazon Prime Video. Og selvfølgelig YouTube. Du kan også “caste” og dele indhold via din mobiltelefon og over på tv-skærmen.
Pris og tilgængelighed
Chromecast med Google TV (HD) er tilgængelig nu og koster 339 kroner – omkring 200 kroner billigere end 4K-versionen.
1 kommentar til “Ny og billigere Chromecast med Google TV i HD-version”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Hvordan kan man se forskellen fysisk på 4k og HD hvis man ikke har æsken som fulgte med?