TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Nyhed

Ny trailer: Sådan bliver sæson 2 af Ringenes Herre: Magtringene

Sauron er tilbage! Sæson 2 har streamingpremiere den 29. august.

Af / 30/07/2024 - 11:05
Ny trailer: Sådan bliver sæson 2 af Ringenes Herre: Magtringene

Den onde Sauron er tilbage, og nu får vi at se, hvordan han bliver den mægtige hersker over Midgård.

Ringenes Herre: Magtringene tager os med til Midgårds såkaldte anden tidsalder, tusindvis af år før begivenhederne i Hobbitten og Ringenes Herre. Den første sæson blev godt modtaget af både anmeldere og Tolkien-fans.

Nu er den længe ventede anden sæson lige under en måned væk: Serien får global streamingpremiere på Prime Video den 29. august i år. Den nye trailer er næsten fire minutter lang og blev præsenteret i forbindelse med Comic-Con-messen i San Diego.

Ringenes Herre Maktens ringer sesong 2 1 5 scaled
Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2. (Foto: Prime Video)
Læs også Special effect-bonanza! Kan tidens absolut dyreste TV-serie virkelig indfri de enorme forventninger?
Læs også Adar erstattes! Prime Video offentliggør nye skuespillere og karakterer til Ringenes Herre - og en trist udskiftning.

Saurons onde spil om magten

Ringenes Herre: Magtringene er den dyreste TV-serie, der nogensinde er produceret. Den første sæson kostede efter sigende omkring 465 millioner dollars, eller cirka 3,2 milliarder kroner. Det svarer til hele knap 400 millioner pr. afsnit!

Anden sæson bliver sandsynligvis noget(?) billigere, da Prime Video nu har flyttet produktionen fra New Zealand til sit nye studiekompleks i Shepperton i Storbritannien.

Annonce

I sæson 2 lærer vi Tolkiens legendariske og onde Sauron (Charlie Vickers) at kende og hans stræben efter absolut magt i den anden tidsalder i Middle-earth. Flere af hovedpersonerne vender tilbage, bl.a. Galadriel, Elrond, prins Durin IV, Arondir og ikke mindst Celebrimbor.

Serien vil blive streamet på Prime Video og forventes at være tilgængelig i op til 4K HDR-kvalitet med Dolby Atmos-surroundlyd (sæson 1 var tilgængelig i 8K-opløsning på udvalgte Samsung Neo QLED-TV’er, men indtil videre har vi ikke hørt om noget lignende for sæson 2).

Se den officielle fulde trailer her:

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig