TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Paramount+ kommer til marts

Med endnu en global streamingaktør på det nordiske markedet optrappes kampen om streamingabonnenterne.

Af / 22/01/2021 - 11:11
Paramount+ kommer til marts

Med efterårets lancering af Disney+ i Norden er kampen om streamingpublikummets gunst virkelig blevet intensiveret. Nu springer endnu en aktør på streamingtoget. Streamingtjenesten CBS All Access relanceres snart som Paramount+ i USA og kommer til Danmark den 25. marts i år.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Siden 2017 har Paramount+ været tilgængelig via kabel-TV i Danmark, og nu lanceres tjenesten snart som selvstændig streamingtjeneste i Danmark og resten af Norden samt i 20 andre lande.

Med lanceringen i Norden vil abonnenterne få adgang til over 6.000 film og serieepisoder fra Paramount Pictures, Showtime, Comedy Central, MTV og Nickelodeon. Det vigtigste er dog, at alle fremtidige serier fra blandt andet Showtime KUN vil blive tilgængelige på Paramount+.

Homeland sesong 8 5 scaled 2
Paramount+ bliver fra marts det nye hjem for “Homeland”. Homeland, sæson 8 (Foto: Showtime)

Fra og med 25. marts vil Paramount+ være det eksklusive hjemsted for alle kommende Showtime-produktioner, deriblandt den populære thrillerserie Homeland med Claire Danes i hovedrollen. En anden Showtime-serie er First Ladies med Viola Davis i hovedrollen som Michelle Obama. Serien får premiere på Paramount+ senere i år.

ParamountYellowstone 3
Legenden Kevin Costner i “Yellowstone”. (Foto: Paramount+)

Ved lanceringen vil seerne kunne se alle tre sæsoner af den noget opreklamerede (moderne) westernserie Yellowstone med Kevin Costner i hovedrollen som udspekuleret kvægmatador. Paramount+ vil have eksklusive visningsrettigheder til sæson 3 i Norden, hvilket medfører, at lokale streamingtjenester vil miste blandt andet Homeland og Yellowstone fra sin portefølje.

Annonce

En række originalproduktioner fra CBS All Access får eksklusiv premiere på Paramount+, deriblandt Guilty Party (med Kate Beckinsale) og The Harper House.

Paramount+ vil blandt andet blive tilgængelig via sin egen app, og tjenesten vil også tilbyde nye originalserier som Lioness, Halo og American Rust.

JackReacher 4
Tom Cruise som Jack Reacher får snart en ny selvstændig visningsplatform. (Foto: Paramount)

Med lanceringen af Paramount+ vil streamingmarkedet blive endnu mere fragmenteret, da flere og flere aktører har eksklusive rettigheder til film og serier; det være sig nye så vel som gamle titler.

Det store spørsmål bliver jo nu, hvad de små, nationale streamingtjenester som TV Sumo og Viaplay i fremtiden vil tilbyde af indhold, hvis alle de store internationale filmselskaber trækker indholdet ud for at tilbyde det eksklusivt på deres egne streamingtjenester.

Og er publikum virkelig villig til at abonnere på tre-fem streamingtjenester?

For at du skal kunne tage et kvalificeret valg om, hvilken streamingtjeneste du absolut bør abonnere på, har vi testet samtlige af de store for dig. Læs guiden her!

Direktør for ViacomCBS i Norden Jesper Dahl udtaler i pressemeddelelsen:

“Vi er meget glade for at udvide Paramount+ i Norden og tilføje både nyt og premiumindhold til vores eksisterende streamingtjeneste, noget, som er attraktivt for både forbrugere og partnere. Med udvidelsen vil vi blive en betydelig aktør i det globale streamingmarked og kan i fremtiden sikre endnu mere underholdning til nordiske seere i alle aldre.”

ViacomCBS opgiver ingen pris på Paramount+ i pressemeddelelsen, men vi antager, at de vil benytte en aggressiv prissætning for at få en del af den lukrative streamingkage.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!