Henriette Steenstrups hjertebarn, Pørni, tog både nordiske seere og anmeldere med storm.
Hendes selvkomponerede serie kom virkelig som en dark horse i 2021. I december ’22 udgav Viaplay tredje sæson – som vi troede var det sidste kapitel i sagaen om den enlige mor.
Men i april sidste år overraskede Viaplay alle ved pludselig at annoncere nye sæsoner af Pørni.
Siden da er der dog løbet meget vand under Rialtobroen, og Viaplay har skrottet, aflyst eller solgt det meste af sin omfattende serieproduktion.
I dag ejer Netflix rettighederne til tidligere og fremtidige sæsoner af den charmerende komediedramaserie.
Nu har den amerikanske streaminggigant annonceret, at sæson 4 af den charmerende komediedramaserie udkommer til efteråret.
Steenstrup spiller den enlige mor Pernille “Pørni” Middlethon med to krævende teenagedøtre, en indadvendt nevø, en nyfrelst homoseksuel far (Nils Ole Oftebro) og et mentalt krævende job i børneværnet.
Pørni har nået en alder i livet, hvor bryster ikke længere måles i skålstørrelser, men i meter. Fem år efter sin grimme skilsmisse fra den egocentriske forfatter Finn (Jan G. Røise) har hun stadig et meget anstrengt forhold til det modsatte køn samt to storkrævende døtre.
Den kommende sæson kommer til at bestå af seks afsnit og er (som tidligere) skrevet af Steenstrup. Instruktionen står Hallvar Witzø for.
Hovedrollerne spilles af Henriette Steenstrup, Nils Ole Oftebro, Vivild Falk Berg, Ebba Bellarubin Jacobsen Öberg, Jon Ranes, Jan Gunnar Røise, Gunnar Eiriksson, Deniz Kaya og Henrik Mestad.
Optagelserne til den fjerde sæson begyndte allerede i april sidste år, og den globale Netflix-premiere finder sted den 8. august i år.
Om sæson 4
Der er gået to år, og foråret nærmer sig. Pørni er i et nyt forhold og nyder et relativt stabilt liv – efter Pørnis standarder.
Pludselig møder Pørni Bjørnar (Gunnar Eriksson) på et fly fra Trondheim. Han er igen på farten og på vej tilbage til hovedstaden. I første omgang vækket mødet ikke gamle romantiske følelser i Pernille, som har fået en ny kæreste – og et bonusbarn.
Med Bjørnar tilbage i Oslo, hvor han overtager Yngvars gamle lederstilling, tager livet en uventet drejning. Kan de vende tilbage til at være venner og kolleger med den historie, de deler?
Hannah (Vivild F. Berg) er kommet ind på medicinstudiet og klarer sig godt i skolen, men er ellers ret plaget både fysisk og psykisk. I klassisk Hannah-stil stiller hun sig selv spørgsmålet: Hvorfor betale i dyre domme for et svampeinficeret kollektiv, når man kan få rent tøj og mad serveret derhjemme?
Hendes lillesøster Sigrid (Ebba J. Öberg) skal til at starte i 10. klasse og har haft en kæreste i to år, samtidig med at hun er ved at blive en dygtig målmand.
I forbindelse med Pørnis nye hjem, hos Netflix, sagde Steenstrup:
Modtagelsen af de første tre sæsoner af Pørni har været bemærkelsesværdig positiv, og jeg er begejstret for, at de kommende sæsoner får premiere på Netflix – jeg håber, at fans af Pørni vil fortsætte med at følge med, og måske vil serien endda tiltrække et nyt og friskt publikum, som vil blive fascineret af Pørnis relaterbare, men til tider kaotiske og pinlige liv.
Sæson 1-3 er allerede tilgængelige på Netflix, og streamingtjenesten har allerede lovet os en femte sæson af Pørni 🙂