TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ringenes Herre: Magtringene – nu er den sidste trailer for sæson 2 her

Kun nogle uger før premieren offentliggør Prime Video nu den sidste trailer for anden sæson af Ringenes Herre: Magtringene.

Skrevet af / 15/08/2024 - 12:21
Ringenes Herre: Magtringene – nu er den sidste trailer for sæson 2 her

Tidens ubestridt dyreste TV-serie, Ringenes Herre: Magtringene, tog streaming-publikummet med storme efteråret 2022.

Prime Video har planlagt op til fem sæsoner af den episke serie, og nu er vi kun få dage fra den længe ventede streaming-premieren på sæson 2.

I går aftes kom den sidste trailer!

Annonce
Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Serien er (med en god margin) den dyreste, der nogensinde er blevet produceret. Ifølge The Verge har første sæson kostet i nabolaget af 465 millioner dollar, hvilket svarer til over 3 milliarder danske kroner. Eller godt 400.000.000 kroner pr. afsnit!

Indspilningen af anden sæson gik allerede i gang sidst på efteråret 2022, og i denne omgang er hele sæsonen blevet indspillet i Storbritannien. Prime Video har flyttet produktionen fra New Zealand til sit gigantiske nye studiokompleks i Shepperton.

Læs også Special effect-bonanza! Kan tidens absolut dyreste TV-serie virkelig indfri de enorme forventninger?

Historien er baseret på J.R.R. Tolkiens (1892-1973) roman The Lord of the Rings, samt seks yderligere historier, som uddyber karaktererne, kulturen og baggrunden.

På tidslinjen befinder vi os før handlingen i Ringenes Herre-trilogien; som aldeles fortræffeligt ble filmatiseret af kiwien Peter Jackson i perioden 2001-2003. I motsætning til en genindspilning af Peter Jacksons velkendte trilogi hensættes vi i Magtringene til Midgårds såkaldte second age, som i Tolkiens univers er flere tusind år før hændelserne i bøgerne Hobbitten og Ringenes Herre.

Se den dugfriske trailer her:

 

Traileren viser et Midgård i oprør, igangsat af Sauron, og afslører det bedrag og den manipulation, der fører til smedningen af flere af de titulære Magtringe. Uventede alliancer bliver smedet i ilden, og sande venskaber bliver sat på prøve. Farerne lurer ikke længere i skyggerne, men sniger sig frem i lyset. Tunge beslutninger hviler på skuldrene af lederne i kongerigerne Eregion, Khazad-dûm, Lindon, Númenor og landene derimellem, eftersom sikkerheden og freden i disse riger balancerer på en knivsæg.

Denne sæson byder på den længe ventede belejring af Eregion, et afgørende slag i J.R.R. Tolkiens fortælling om den anden tidsalder i Midgard, hvor ikke alle overlever. Bannerne hejses, og den ødelæggende krig mod Sauron er kun begyndelsen.

Læs også The One to Rule Them All! Jeff Bezos kan grine hele vejen til banken - mens de fanatiske "hadere" hyler op.

De første tre afsnit af sæson to af Ringenes Herre: Magtringene får global premiere den 29. august 2024, og nye afsnit bliver derefter sendt hver uge frem til sæsonfinalen den 3. oktober.

Sæson 2 vil sætte scenen for J.R.R. Tolkiens legendariske og ondskabsfulde Sauron (Charlie Vickers), der vil formørke Midgards anden tidsalder.

I anden sæson af The Lord of the Rings: Magtringene er Sauron tilbage. Smidt ud af Galadriel, uden hær eller allierede, må den spirende mørkets fyrste nu stole på sin egen list for at genopbygge sin styrke og overvåge skabelsen af Magtringene, som vil gøre det muligt for ham at binde alle folkene i Midgård til sin onde vilje.

Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Den nye sæson bygger videre på første sæsons episke omfang og rige univers og dykker endnu dybere ned i mørkets stigende bølger og udfordrer selv de mest elskede og sårbare karakterer til at finde deres plads i en verden, der i stigende grad er på randen af en katastrofe.

Elvere og dværge, orker og mennesker, troldmænd og Harfoots – når venskaber sættes på prøve, og kongeriger begynder at gå i opløsning, vil de gode kræfter kæmpe stadig mere tappert for at bevare det, der betyder mest for dem … hinanden.

Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2 (Foto: Prime Video)

I sæson 2 vender J.D. Payne & Patrick McKay tilbage som serieskabere og udøvende producenter.

Charlotte Brändström, Sanaa Hamri og Louise Hooper er blandt instruktørerne.

En række nye billeder fra anden sæson er nu offentliggjort:

Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (9) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (11) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (10) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (5) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (4) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (3) Ringenes Herre - Maktens Ringer , sesong 2_d (2) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (1) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (5) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (3) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (4) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (6) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (7) Ringenes Herre - Maktens ringer, sesong 2_1 (8)
<
>
Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2 (Foto: Prime Video)

 

Hidtil har langt over 100 millioner seere streamet sæson 1.

I efteråret 2022 stod det klart, at en af de mest fascinerende karakterer, Saurons discipel Adar, glimrende portrætteret af den gådefulde Joseph Mawle i sæson 1, ville blive erstattet af Peaky Blinders’ Sam Hazeldine.

Karakteren forbliver dog den samme og fortsætter som orkernes ubestridte hærfører.

 

Den nye rollebesætning

En række nye karakterer introduceres i sæson 2, portrætteret af:

GABRIEL AKUWUDIKE
Gabriel Akuwudike er en britisk-nigeriansk skuespiller, som har medvirket i den anerkendte serie Hanna. Han har også medvirket i Ridley Road og War of the Worlds. Desuden har han haft roller i filmene 1917 og Brexit.

Gabriel Aukuwudike (Foto: Prime Video)

YASEN ‘ZATES’ ATOUR

Yasen ‘Zates’ Atour er bedst kendt for sin rolle som ”Coen” i anden sæson af The Witcher. Han har også medvirket i Young Wallander som Reza Al-Rahman. Derudover har han instrueret filmen Good Intentions og var en af stjernerne i filmen When the Screaming Starts.

Læs også "Dad, please don’t fuck this up!" Forbered dig på verdens dyreste TV-serie! Lyd & Billede var tilstede ved verdenspremieren i London.

BEN DANIELS
Ben Daniels har haft roller i den latterligt dårlige serie Jupiter’s Legacy samt i The Crown, The Exorcist, House of Cards og Law & Order: UK. Han har også medvirket i Benediction, Captive State, Rogue One: A Star Wars Story og The Exception. Daniels har vundet en række priser, bl.a. for The Normal Heart og All my Sons. Han er uddannet fra London Academy of Music and Dramatic Arts.

Amelia Kenworthy (Foto: Prime Video)

AMELIA KENWORTHY
Amelia Kenworthy er uddannet på Royal Academy of Dramatic Arts. I studietiden optrådte hun i en række produktioner, bl.a. Spring Awakening, A Midsummer Night’s Dream og Two Gentlemen of Verona. Hun har også medvirket i kortfilm, men dette bliver hendes TV-debut.

NIA TOWLE
Nia Towle blev sidst set i Netflix-filmen Persuasion. Towle debuterede i The Ocean at the End of the Lane. Under sine studier på Guildhall School of Drama, hvorfra hun dimitterede i 2021, spillede hun hovedroller i Yerma, A Streetcar Named Desire og Medea.

NICHOLAS WOODESON

Nicholas Woodeson er en veteran inden for TV, film og teater. På TV har han medvirket i Silent Witness, Baptiste, The Honorable Woman, Poirot og Rome. Han kan også ses i filmene The Hustle (styr langt udenom den!), Paddington 2, The Danish Girl, Skyfall og Conspiracy. På teater har han blandt andet medvirket i The two popes, The Mirror og The Light and Death of a Salesman. Han er ligesom Amelia Kenworthy uddannet fra Royal Academy of Dramatic Arts.

Sam Hazeldine (Foto: Prime Video)

SAM HAZELDINE
Sam Hazeldine har medvirket i Peaky Blinders, Slow Horses, The Huntsman: Winter’s War, Mechanic: Resurrection og Ridley Scotts middelalderdrama The Last Duel. For tiden er han aktuel i The Sandman og The Playlist.

Som man kan se, satser Prime Video endnu en gang på relativt ukendte skuespillere til rollerne i Magtringene.

Ringenes Herre Maktens Ringer 1 1
Ringenes Herre: Magtringene (Foto: Prime Video)

I en pressemeddelelsen uddyber Vernon Sanders, chef for Global Television hos Amazon Studios:

Siden premieren har Ringenes herre: Magtringene givet publikum det magiske univers omkring J.R.R. Tolkiens storslåede Midgard. Til dato er første sæson af serien Prime Videos bedste original-serie i alle regioner. Serien er blevet set af 100 millioner mennesker verden over. Dette er virkelig et globalt hit. Vi ønsker disse fantastiske skuespillere velkommen til vores ‘fellowship’ og ser frem til flere utrolige historier i sæson 2.

Ringenes Herre: Magtringene, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se ny CITADEL-trailer!

Is There Anybody Alive Out There?

Alt fra "Laksedronninger" til prinsesser dukkede op på den røde løber!

Se Sydney Sweeney i Sydney!

Endnu en runde med mordmysterier fra New York!

Se Billy Bob Thornton i Landman

Trump vs. Harris - live på Max!

Se de første billeder fra Yellowstone!

Ventetiden er forbi!

Fucked up?

Max med en nedskaleret efterårsmenu

Se traileren til Citadel

Scroll to Top