Den særprægede wrestler John Cena blev verdensberømt efter sin rolle som Steven i den solide komedie Trainwreck (2015); selv om han kun havde en birolle, stjal han rampelyset og sikrede sig en solid skuespillerkarriere.
Siden har han medvirket i bl.a. Bumblebee, Fast & Furious 9 og 10, The Suicide Squad, Die Hart og The Peacemaker.
Nu er han snart på banen igen med endnu en komedie, Prime Video’s Jackpot!
Filmen er en gakket actionkomedie om et ‘Grand Lottery’ med et twist: Dræb vinderen før solnedgang for lovligt at gøre krav på milliard-jackpot’en!
Awkwafina spiller Katie, som ved et uheld kommer i besiddelse af vinderkuponen og derefter noget modvilligt slår sig sammen med den amatøragtige ‘lotteribeskyttelsesagent’ Noel Cassidy (John Cena) – som skal beskytte hende indtil solnedgang mod at få del i hendes gevinst.
Noel kommer imidlertid på kollisionskurs med sin skarpe rival, Louis Lewis (Simu Liu), som vil have fingre i Katies provision – koste hvad det vil.
Filmen er instrueret af Paul Feig, som tidligere har givet os underholdende, letbenede komedier som The Heat og Spy. Manden bag manuskriptet er Rob Yescombe.
Jackpot! får global streamingpremiere den 15. august.