TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se Michelle Williams i Dying for Sex på Disney+

Ny dramaserie fra Disney+ om en utraditionel patients kræftrejse.

Af / 23/03/2025 - 11:02
Se Michelle Williams i Dying for Sex på Disney+

Om knap to uger, den 4. april, har streamingtjenesten Disney+ premiere på en ny dramaserie med Michelle Williams i hovedrollen: Dying for Sex.

Miniserien er inspireret af den virkelige historie om en kvinde ved navn Molly (spillet af Williams), som får konstateret uhelbredelig kræft, og hvordan hun vælger at tage på en meget utraditionel og grænseoverskridende rejse i sin sidste tid.

Serien, der består af otte afsnit, er skabt og skrevet af Kim Rosenstock og Elizabeth Meriwether. Den er baseret på en podcast fra Wondery og Nikki Boyer, som fortæller historien bag Mollys beslutning.

 

Da Molly får stillet diagnosen brystkræft i fjerde stadie – en terminal fase af sygdommen – træffer hun en radikal beslutning: Hun forlader sin mand, Steve (spillet af Jay Duplass), og begynder for første gang i sit liv at udforske hele spektret af sine seksuelle lyster og fantasier.

Annonce

Spænd sikkerhedsbæltet, for Molly har meget, hun vil nå at opleve på den korte tid, hun har tilbage!

Der er ingen plads til chok eller moralsk fordømmelse her, for Molly er aldeles ligeglad med, hvad andre måtte mene om hendes utraditionelle bucket list. Den, der giver hende modet til at kaste sig ud i dette eventyr, er hendes hengivne, uforudsigelige og kompromisløst loyale veninde Nikki (spillet af Jenny Slate). Nikki er en kvinde, hvis ustyrlige kærlighed og ubetingede støtte vil få dig til at ønske, at du også kunne ringe til hende for gode råd.

Læs også Anmeldelse: The White Lotus, sæson 3 For tredje gang tager Mike White os med ”bag kulisserne” i de forkælede riges desillusionerede kravlegård.

Ud over den altid intense og dygtige Michelle Williams (All the Money in the World) i hovedrollen, byder serien på stærke præstationer fra Jenny Slate, Jay Duplass, Kelvin Yu, David Rasche, Esco Jouléy, Rob Delaney – og ikke mindst den legendariske Sissy Spacek i en af de bærende roller.

Serien er instrueret af den australske instruktør Shannon Murphy.

Læs også Anmeldelse: Whiskey on the Rocks Den historiske ubådsjagt i Østersøen er blevet til en herlig farce af en miniserie.

Alle afsnit bliver tilgængelige på premieredagen.

Dying for Sex 1 2
Dying for Sex (Foto: Disney+)
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se sexy trailer!

Krigs- og landsforræder!

Ny svensk originalserie!

Serien fornyes!

Ny katastrofe-rekord!

Se traileren!

Se Star Wars teasertrailer!

1923: Fortsat lige så god?

And the Oscar Goes to...

Kidman-thriller!

Endelig genforenet!

Lever videre!