Der er gået 16 år, siden Jens Lapidus fik sit internationale gennembrud med Snabba Cash, en roman, som handlede om den økonomistuderende J.W. Westlund, som levede et intenst dobbeltliv med én fod i det blaserte, snobbede Stureplan-miljø og den anden fod solidt plantet i Stockholms kriminelle underverden.
I april sidste år kom ”opfølgeren” i form af Netflix-serien Snabba Cash, med et nyt sæt hovedpersoner, men som stadig tager udgangspunkt i Lapidus’ kriminelle miljø i Stockholm.
Allerede sidste sommer gav Netflix grønt lys for 2. sæson – og i dag er den nye sæson dukket op på Netflix. Se den seneste trailer herunder:
Netflix-serien er ikke er direkte opfølger til filmenes handling, og heller ikke til filmenes figurer. Hele persongalleriet er skiftet ud, men tematikken er den samme, hvor hovedpersonen, Leya (en glimrende Evin Ahmad), står med det ene ben i Stockholms finansmiljø (denne gang i iværksættermiljøet), samtidig med at fortiden knytter henne ubønhørligt til kriminalitet og indvandrermiljøets narkobander.
Historien i anden sæson vil bygge videre på den enlige mor Leyas liv, der sammen med sin søn Sami forsøger at balancere den stramme økonomiske forstadshverdag med sin dybt dysfunktionelle familie (efter hendes mand døde) i det hårdkogte, kriminelle, Stockholmske indvandrerbandemiljø; hvor kampen for stoffer og territoriet er alt hvad der driver dem – og et liv har nul værdi.
Et år er gået siden første sæson. Leya er en af Sveriges hotteste stjerner indenfor start-up-scenen. En børsnotering for Target Coach er lige rundt om hjørnet, og Leya virker mere succesfuld end nogensinde, men hun er også plaget af minder om Salim.
Jamal (Ardalan Esmaili) er nyskilt og driftsleder på Leyas gamle folkeskole. Han kæmper for at give sine unge elever bedre muligheder, men ledelsen vil hellere fortsætte med at skære i budgetterne.
Gademiljøet er mere brutalt end nogensinde. Ravy er presset op mod væggen af politiet og deres nye metoder, samt sin nye konkurrent Zaki (Adam Kais). Miljøet skriger efter flere stoffer, og kartellerne er klar til at levere, men banderne mangler unge dealere.
Mod sin vilje bliver Leya mindet om sine tidligere forbindelser med underverdenen, og igen krydses hendes veje med Ravy, Nala og Osman – alt sammen i den hensynsløse jagt på nemme penge.
2. sæson har premiere på Netflix i hele verden i dag, d. 22. september.