TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Svensk komedieserie fra HBO Max

Første nordiske serie fra HBO Max bliver "Lust".

Af / 08/07/2021 - 19:09
Svensk komedieserie fra HBO Max

Inden den (meget længe ventede) nordiske lancering af HBO Max senere i år (engang i efteråret …) annoncerer HBO nu, at produktionen af den første svenske Max Originals-serie, Lust, er i gang.

Tematikken i den kommende serie er kvinder i fyrrerne, som kæmper for at holde liv i lysten i en seksuelt frustreret verden. Hovedrollerne besættes af Sofia Helin (Broen), Anja Lundqvist, Julia Dufvenius og Elin Klinga.

Læs også Snart kan du få mange flere film HBO Max skal erstatte HBO Nordic i løbet af 2021 og vil bl.a. byde på premierer på en række storfilm.

Fra pressemeddelelsen kan man læse følgende om handlingen:

Anette (Helin), Nadia (Lundqvist), Ellen (Dufvenius) og Martina (Klinga) har vært venner siden barndommen. Da sundhedsforskeren Anette skal udføre en større undersøgelse under det noget tvivlsomme slagord “Gør Sverige sexet igen”, bliver venindegruppens nysgerrighed vakt, og de begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres eget sexliv. Har sex – eller manglen på samme – nogen indvirkning på svenske kvinders sundhed, og hvad blev der af “den svenske synd” i en hverdag med planlagt torsdagssex, karriere, børn, ægteskab, skilsmisse og kampen for at holde sig frisk, ung og smuk?

Lust er instrueret af Ella Lemhagen, producenterne er Sandra Harms og Karl Fredrik Ulfung, og manuskriptet er skrevet af Frans Milisic Wiklund. Serien er baseret på en idé af Åsa Kalmér, Julia Dufvenius, Sofia Helin og Anja Lundqvist.

Annonce
Lust HBO Max scaled 2
Anja Lundqvist, Elin Klinga, Sofia Helin og Julia Dufvenius (Foto: HBO)

Komedieserien vil bestå af otte halvtimes episoder og bliver produceret af Miso Film Sweden for HBO Max.

Sofia Helin uddyber om seriens oprindelse:

I mit barndomshjem var der en bog i reolen, som blev læst i laser af alle pigerne og kvinderne i familien: Seksualundersøgelsen The Hite Report, en bestseller fra 1976 af den amerikanske feminist Shere Hite. At få et indblik i de voksnes mest intime rum og forstå, hvor forskellige alle er, når det gælder sex, var overraskende. Da jeg og mine venner nu, som voksne, nævnte, at vi faktisk taler med hinanden om alt andet end vores sexliv, huskede vi Shere Hites banebrydende seksualundersøgelse. Det førte til lange samtaler med meget latter. Det er et så ømfindtligt emne og derfor så befriende at kunne grine af det sammen. Kombinationen af en seksualundersøgelse og en komedieserie skabte et fantastisk kreativt rum, og det blev til vores serie Lust.

Sofia Helin er nok internationalt mest kendt for rollen i successerien Broen, men hun har også medvirket i en række anerkendte nordiske film og serier, deriblandt i en lille rolle i 2. sæson af Exit og i den kontroversielle Atlantic Crossing.

Læs også Sociopaternes legeplads 2. sæson af Exit følger i samme fascinerende fodspor som 1. sæson, og det er ikke så tosset.
Exit sesong 2 Sofia Helin 3
Sofia Helin under indspilningen af “Exit”, 2. sæson (Foto: NRK)

Sandra Harms, producent i Miso Film, uddyber:

En serie om kvindelig seksualitet, som du kan grine af, blive rørt over og underholdt af, spekulere over, og som kan sætte vor tid i et nyt lys – dét projekt ønskede vi helt klart at gennemføre, fra den dag vi fik præsenteret ideen. Et decideret drømmeprojekt.

Læs også Kate Winslet brillerer Lilleby i Pennsylvania rystes af bortførelser og mord på teenagepiger, mens Kate Winslet er tabt i mørket.

27. maj sidste år lancerede Warner den nye streamingtjeneste HBO Max, men kun for sine amerikanske seere. Der har længe været spekuleret i, om og hvornår tjenesten ville komme til Europa, og før jul bekræftede Andy Forssell (HBO), at tjenesten Europa-lanceres “i løbet af 2021”.

HBO Max kan friste abonnenterne med et stort underholdningsarkiv. Foruden kendte og populære HBO-titler som Game of Thrones får man adgang til film og serier fra Warner-porteføljen, deriblandt Cartoon Network, CNN, DC Comics, HBO Originals, TNT, Crunchyroll og Sesame Workshop. Der er over 10.000 timers indhold og et væsentlig bredere udvalg end på HBO Nordic. HBO Nordic vil blive erstattet af HBO Max i løbet af efteråret – noget, som da også vil medføre en betragtelig teknisk opgradering af den nordiske tjeneste, som lider under dårlig/komprimeret billedkvalitet.

Derudover udgiver de simultant (i al fald i corona-året 2021) alle Warners biograffilm på HBO Max, ligesom med Wonder Woman 1984.

Lust vil få premiere i alle HBO Max-lande i Europa engang i 2022.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1923: Ventetiden er snart ovre!

Rigmandsdramaet vender tilbage!

Premieredatoen er klar!

R.I.P.?

Ny rolle!

It's a wrap!

Snehvide-trailer!

Star Wars streaming-premiere i dag!

Kan du se nogen u-båd?

Katastrofetrailer!

Den havde vi ikke set komme!

Katastrofetrailer!